Annonce
Debat

Læserbrev: TGV-tog Aarhus-København vis Samsø

debat kattegatbro bro kattegat nex

Århus Stiftstidende skriver fredag 24. august om projekterne for en bro over Kattegat via Samsø. Der skrives i faktaboksen, at det var Nicolai Wammen, mens han var borgmester, og flere andre østjyske politikere, der først stillede forslag om en Kattegatbro.

Projektet er dog langt ældre, for i "Ingeniøren" april 1979 foreslår Carl E. Andersen en hurtigbane Aarhus-København via Samsø i forbindelse med en omtale af de franske TGV, Train à Grand Vitesse. I den forbindelse må også Rasmus Prehn, Socialdemokratiet, korrekses, for han skriver:

"Det er, som om transportministeren (Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, red.) har set sig sur på tog i al almindelighed. Det er ren privatbilisme-ideologi, han lægger frem. Jeg synes, han skulle kigge sig omkring i verden - se på Japan, Kina, Storbritannien, Tyskland; her satser man voldsomt på fremtidens trafikform".

Det er hovedsageligt Japan og Frankrig, der har udviklet højhastighedstog, Kina og Spanien har købt franske tog, og England har kun anlagt en højhastighedsbane på grund af Eurotunnel. Bortset fra den detalje er jeg enig med Rasmus Prehn, hverken pladsproblemer på veje og parkeringspladser eller minimering af CO2-udslip kan formindskes med flere motorveje og broer.

Ingeniør Carl E. Andersen anfører i 1979, at TGV kan køre 260 km/t mellem Paris og Lyon, men gennem snart fyrre år har de franske "lyntog" gennemgået en enorm udvikling. Nu er 320 km/t med dobbeltdækkere dagligdag, hvorved rejsetiden for en 200 km lang jernbanetur ikke vil være tre timer, som C.E. Andersen forestillede sig i 1979, men under én time. I september 2016 rejste jeg fra Strasbourg til Paris med TGV. Toget tilbagelagde 439 km på en time og 46 minutter. CO2-udslip pr. passager var fem kg, hvorimod udslippet er 200 kg pr. flypassager for samme rejse.

I dag var jeg et smut i Odder, fordi jeg ville prøve de nye letbanetog, og undrede mig over kilometerskiltene. Efter disse skulle der være 36 km mellem Odder og Aarhus, men der er reelt 26,5 km Forklaringen kan kun være, at den 9,7 km lange strækning Hou-Odder er indregnet i afstandene. Så hvorfor ikke anlægge en jernbane til Hou og have timedrift Hou-Samsø med lette og hurtige færger? Det vil lokalbefolkningen på Samsø såvel som i Østjylland have mere gavn af, og CO2-udslippet vil være beskedent.

Vi kan ikke planlægge broer, der vil stå mindst hundrede år frem tiden uden at beregne CO2-udslip og miljøomkostninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce