Annonce
Debat

Læserbrev: Tro og følelser omkring drikkevand bør ikke styre samfundsudviklingen

LÆSERBREV: Hvordan vil den danske befolkning have det, hvis vi landmænd drev vores virksomheder og bedrifter ud fra det, vi selv hver især tror og føler er rigtigt at gøre?

Jeg vil gætte på, at rigtig mange ville føle sig utrygge og usikre på, om vi mon gjorde tingene på betryggende vis - betryggende overfor både miljø og mennesker.

Netop for at fjerne den usikkerhed, er dansk landbrug lagt i regler og rammer på basis af veldokumenteret og faktuel viden skabt gennem intensiv forskning, praktiske forsøg og viden indhentet på kryds og tværs af stor faglighed.

På baggrund af den skarpe faglighed, som til stadighed bliver opdateret med bedre og bedre metoder, har vi gennem årene fået opbygget en stram lovgivning, som regulerer og anviser de metoder, vi landmænd må, kan og skal agere på.

Det gør vi så.

Derfor både skræmmer og frustrerer det mig, at Formanden for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, SF'eren Claus Leick, nu kræver en såkaldt "helgardering" i drikkevandssagen og argumenterer med tro, følelser og formodninger og hermed underkender og forkaster vores fagligt baserede dyrkningsmetoder, fagligt baserede brug af pesticider og fagligt baserede viden omkring godkendelse af disse hjælpestoffer.

Man kan som landmand blive helt afmægtigt. Skal vi hoppe med på følelserne og troen? Og hvis følelser og tro skal vi så agere efter? Politikernes? Vores egen?

Som erhvervsdrivende kan og skal vi landmænd, efter min bedste overbevisning, kun og alene forholde os til den lovgivning, der ligger til grund for dansk landbrug.

Derfor slår landmænd sig i tøjret og holder fast i at dyrke jorden omkring drikkevandsboringerne, og derfor bliver landmænd ved med at bede politikerne om at stille med faglige beviser på en nedsivningsrisiko af aktuelt benyttede sprøjtemidler. De stoffer, der er sporet i drikkevandsboringer, er for længst udfaset, netop fordi fakta og faglighed for 22 år siden indikerede, at der kunne være problemer med dem.

I bund og grund har vi alle sammen fælles interesser, nemlig rent drikkevand. Jeg vil derfor opfordre til, at vi driver vores samfund på baggrund af viden og fakta og at tro er noget vi begiver os af med om søndagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce