Annonce
Debat

Læserbrev: Ulovlig diskrimination blev fortiet for byrådet

Keld Hvalsø (EL), byrådsmedlem Aarhus. Foto: Kim Haugaard

Aarhus Byråd har diskuteret nye regler for udlejning af almene boliger, der vil være diskriminerende overfor århusianere med ikke-vestlig baggrund, hvilket Enhedslisten har taget skarpt afstand fra. Nu har det vist sig, at da sagen blev sendt i byrådet, havde Aarhus Kommune allerede for længst fået at vide fra to ministerier, at dette ikke er lovligt. Men det blev fortiet for byrådet, der dermed blev vildledt.

"Håndholdt balanceret anvisning" kaldes de nye regler, fremlagt af rådmanden for Teknik og Miljø. Med dem vil man fremover udelukke lejere, fra visse almene boligområder, hvis de får førtidspension, dagpenge, sygedagpenge eller er i et ressourceforløb.

Men ikke nok med det. Man ville også gerne kunne afvise folk med ikke-vestlig baggrund, med henvisning til regeringens "ghetto-plan", der lægger vægt på, at andelen af ikke-vestlige borgere ikke må overstige 50 procent i de almene boligområder. Men der var tvivl om, hvorvidt dette er lovligt, så Aarhus Kommune spurgte derfor i to ministerier: "Kan en kommune for eksempel "skele" til andel beboere med ikke-vestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret udnyttes?"

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens har d. 10.12.2018 svaret, at udlejningskriterier afhænger af lokale forhold, men det understreges: "Der må dog ikke ske diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende, når der aftales udlejningskriterier, der giver fortrinsret for særlige grupper af boligsøgende."

I samme skrivelse svarer Justitsministeriet: "Det vurderes i forbindelse med anvisning til udsatte boligområder ikke at være sagligt at lægge vægt på de pågældende personers statsborgerskab eller deres oprindelse."

Det står altså helt klart, at man ikke må afvise lejere, bare fordi de har en ikke-vestlig baggrund. Det er vi meget tilfredse med, da det jo ville være diskrimination. Men i Enhedslisten er vi temmelig rystede over, at disse entydige svar fra de to ministerier ikke blev fremlagt på byrådsmødet 16. januar, da vi diskuterede sagen. I indstillingen fra Teknik og Miljø samt Sociale Forhold og Beskæftigelse er byrådet blevet bedt om at vedtage en regel, der indebærer diskrimination, selvom man godt vidste, det er ulovligt! Brevet med svarene fra de to ministerier er d. 18.12.2018 sendt pr. mail til Borgmesterens Afdeling, altså længe før sagen var i byrådet i januar.

Det er helt utilstedeligt, at så afgørende oplysninger holdes skjult for byrådet i så vigtig en sag, der har stor betydning for mange mennesker i Aarhus. Det må vi altså bede om en forklaring på, når sagen igen kommer i byrådet. Borgmesterens afdeling fik jo svarene allerede i december, så det virker mest af alt, som om disse vigtige oplysninger helt bevidst er holdt tilbage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Voldsomme protester: Forældre i Åbyhøj truer med at forlade lokal skole

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce