Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Underfinansiering på specialområdet giver folkeskolen problemer

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil indleder velkomstbrevet 12. august 2019 til skoleåret 2019/20 med ”Det dyrebareste, vi har, er børnene.” Og fremhæver senere: ”Danmark skal være det bedste land at være barn i. Det kræver en stærk og rummelig folkeskole med dygtige og engagerede lærere, pædagoger, ledere, bestyrelser og øvrige medarbejdere.” På Tranbjergskolen er vi helt på linje med ministeren. Vi vil vores lokale folkeskole, og den skal være både robust og inkluderende, men vi har brug for, at Aarhus Kommune ikke spænder ben for det gode arbejde, som alle omkring skolen leverer under meget trange kår.

På mange folkeskoler i Aarhus Kommune står ledelserne med konkrete og aktuelle udfordringer med at få budgetterne til at hænge sammen. Dette skyldes i høj grad, at der i Aarhus Kommune alene i år mangler 35 millioner til specialundervisning – et tal, der kun ser ud til at stige de kommende år.

På Tranbjergskolen er dette desværre også en del af vores virkelighed. Helt konkret står vi i indeværende år med et underskud på 3,4 millioner på specialområdet. Alle børn skal have den hjælp, de har brug for, og som på alle andre folkeskoler i Aarhus bliver ingen børn tilbudt specialtilbud, uden dette er visiteret af kommunens egen PPR-afdeling. Det er altså ikke muligt for skolerne selv at styre økonomien på dette område, og i Tranbjergskolens bestyrelse har vi stor tillid til, at både PPR og skolens ledelse gør, hvad de kan, for at tilbyde byens børn de bedste vilkår, indenfor de givne rammer.

Tranbjergskolens økonomi er under økonomisk administration, så Aarhus Kommune har godkendt skolens underskud på specialområdet, og kommunen er dermed bekendt med, at underskuddet skal dækkes af skolens samlede økonomi, som i forvejen er presset. Det er altså ikke praktisk muligt at sparre mere, end der allerede gøres. I skolebestyrelsen kan vi ikke undgå at tænke på, hvad skolen kunne gøre, hvis ikke vi boksede med dette underskud. Sandheden er nemlig, at skolen forfalder omkring ørerne på børn og personale.

I forbindelse med skolesammenlægningen af de to skoler i Tranbjerg i 2014 blev der fra kommunens side ikke budgetteret nok til, at de praktiske forhold skulle tilpasses. Det blev lagt ud til skolen selv at stå for den resterende del. Dette betyder blandt andet, at vi i dag har 3.-4.-klasses elever i en skolegård, der tidligere var tiltænkt 9-10.-klasse, og der er ikke andet end asfalt og en gammel, rusten basketballkurv. Derudover er skolemøbler og øvrigt inventar på ingen måde tidssvarende i hverken indskolingen eller udskolingen.

I Tranbjerg vil vi rigtig gerne klare os selv, men med et årligt underskud på 3,4 millioner alene på specialområdet er det meget svær opgave for skolens ledelse fortsat at kunne give børnene de optimale rammer for deres skolegang. Og tro os, når vi siger, at alle i og omkring Tranbjergskolen gør alt, hvad de kan.

På Tranbjergskolen vil vi være den stærke og rummelige folkeskole, som Undervisningsministeren omtalte i sit velkomstbrev, og uden underskuddet på specialområdet ville Tranbjergskolen kunne bruge energien på at skabe nogle rammer for skolens børn og unge, som er helt grundlæggende for fortsat at kunne lave en god og sund folkeskole. I stedet kæmper skolen lige nu med at finde de områder, det gør mindst ondt at spare på, alt imens der bliver længere og længere mellem udflugter, træværket rådner, og legestativerne bliver fjernet i stedet for repareret. Grænsen for, hvad vi kan byde både elever, forældre og medarbejdere er nået.

Aarhus Kommunes økonomiske model er alt andet end tidssvarende, og det er skolebestyrelsens håb, at kommunen påtager sig sit ansvar og allerede i indeværende år får revurderet fordelingen på specialområdet. Derved vil vi på Tranbjergskolen igen kunne koncentrere os om drive skole i stedet for at have fuld fokus på et regnestykke, som alligevel aldrig kommer til at gå op.

Annonce
skolerspecialundervisningstrække pengebudgetnex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce