Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Underlødig debat om Martin Rossen

Henover sommeren har mange kritiseret, at statsministeren har foretaget en mindre omorganisering i Statsministeriet.

Mette Frederiksen er heldigvis ikke interesseret i at lade sin nærmeste rådgiver, Martin Rossen, være rigets højest betalte telefonpasser. Tværtimod vil hun bruge ham aktivt, og hun har givet ham langt flere komplekse arbejdsopgaver end en traditionel særlig rådgiver. Hvor en almindelig særlig rådgiver alene skal hjælpe sin egen minister, har Rossen også fået til opgave at udføre et koordinerende arbejde for hele regeringen.

Blandt andet derfor har Rossen også sæde i regeringens økonomi- og koordinationsudvalg. Den beslutning har i nogle kredse, især hos oppositionen, helt rutinemæssigt udløst kritik for at være udemokratisk, men man overser det faktum, at alle regeringens beslutninger jo forankres hos og skal udføres af en minister, der står demokratisk til ansvar overfor både Folketing og vælgere. Så der er ingen grund til panik; en styrkelse af Statsministeriet internt i regeringen er tværtimod en tiltrængt styrkelse af demokratiet.

Der er grænser for, hvor mange steder statsministeren kan være på én gang. Derfor er det nyttigt og fornuftigt, at hun har en tæt rådgiver, som kan sikre, at hendes intentioner fortsat føres ud i livet, når hun eksempelvis er til EU-møder i Bruxelles, svarer på spørgsmål i Folketinget, taler med pressen, er rundt i landet eller har opgaver på Danmarks vegne ude i verden. I hvert fald hvis man vil være sikker på, at det er toppolitikere frem for topembedsmænd, der regerer kongeriget.

Senest har en række medier ovenikøbet fremstillet det, som om at Rossen forgyldes i sit nye job. Han får bestemt en god løn, men forargelsen er helt ude af proportioner. Det er klart, at ansvar, ledelse og løn går hånd i hånd. Og når det så er sagt, så tjener Rossen langt mindre end hundredvis af danske embedsmænd, som varetager hverv, der med al respekt må siges at være mindre betroede og har mindre aftryk end det at være statsministerens højre hånd.

Eksempler på folk, der har højere lønninger, større jobsikkerhed og langt bedre fratrædelsesordninger kunne være forskellige underdirektører i DR, vicekommunaldirektører i mellemstore kommuner, departementschefen i Kirkeministeriet etc. Og så er det slet ikke nævnt, at det er almindeligt kendt på Christiansborg, at Rossen var indforstået med en markant lønnedgang, da han forlod en direktørstilling i Microsoft for at arbejde for Mette Frederiksen.

Vi anfægter ikke, at hans løn er god, men vi efterlyser en balanceret debat, hvor man ikke går målrettet efter én navngiven person, som har et imponerende CV, et skarpt intellekt og arbejder de fleste af døgnets timer for en højere sags tjeneste, hvilket vi af personlig erfaring kan skrive under på, da vi efterhånden har kendt Rossen i en årrække.

Afslutningsvis er det værd at minde om, at Folketingets jurister i en redegørelse har sagt god for statsministerens omorganisering. Der er således intet fordækt i placeringen af Rossen, og det må mest betegnes som politisk drilleri fra oppositionens side, at ansættelsen har fået så stor opmærksomhed i agurketiden.

Lad os i stedet glædes over, at vi sammen kan få sat en ny og langt mere fællesskabsorienteret retning for Danmark.

Annonce
Camilla Fabricius (S), folketingsmedlem, Aarhus., og Jens Joel (S), folketingsmedlem, Egå. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce