Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Urørt skov, økologik og økologak

Urørt skov, ikke produktionsskov, gavner klimaet, skriver Lars Brøndum lørdag 27. april i et svar på mit indlæg i Stiften 11. april. Han minder om, at træ fra skov i drift ved fældning nok bruges til byggeri, møbler og flis til afbrænding – men på et tidspunkt, nu eller om 100 år, forgår og dermed frigiver CO2. Det har han helt ret i. Det bliver så optaget af ny skov. Vi kalder det for CO2-neutralitet – i modsætning til at futte med olie, kul og naturgas dannet for millioner af år siden.

Men Brøndums logik halter. Rådnende træ afgiver også CO2, og når skoven ikke leverer dens del af vores materiale- og energiforbrug, må det hentes andre steder. Det betyder i dag merforbrug af fossile brændsler og dermed unødigt CO2-udslip. Det betyder, at den manglende nytteproduktion skal ske andre steder og dermed unødigt beslaglægger mere af klodens mest knappe ressource, produktionsjord. Det er til skade for den biodiversitet, Brøndum vil fremme. De 600 hektar med Moesgård-skov er del af noget større og ikke en isoleret århushistorie.

Brøndum definerer urørt skov mindre rigoristisk end Jørgen Terp Laursen, som i Stiften 28. april kun vil tillade studsning af træer og buske langs vandrestier i skoven og siger nej til områder med afgræsning ved heste og andre dyr. Alt skal have lov at rådne naturligt. Og ja – det vil koste, men kommunen må hoste op, for det skal der være penge til.

I den avis, som bringer Brøndums indlæg, skriver fire fagfolk fra Dansk Energi, Træforeningen, Skovforeningen og Danske Byggecentre i sektionen Danmark, at træ er et godt alternativ og supplement til mere klimabelastende materialer, og at skoven skal holdes ung. Gamle træer skal fældes for at gøre plads for unge, der vokser hurtigere og optager mere CO2. De har fat i noget – men skal nok få deres sag for. Urørt skov-folket har det som økologerne, der nu, da klima-debatten er kommet op, påstår, de også er klimavenlige. Det er notorisk forkert, når tingene ses i det store perspektiv.

Økologi yder dog ”kun” 40-50 procent mindre end videnbaseret konventionel produktion, urørt skov yder ingenting, men udleder alligevel CO2 fra rådnende biomasse hektar for hektar. Samtidig skal der tages jord ind til intensiv dyrkning andre steder.

Brug af ord som økologik er udenomssnak. Der er tale om økologak. Der går an i nicher, men er i større stil til skade for realisering af FN's verdensmål og det heraf afledte krav om bedre dyrkningsmetoder. Det er ad den vej, vi kan forsyne en stadig markant stigende global befolkning med fødevarer, træ samt bioenergi – og samtidig sikrer cirkulation af både kvælstof og CO2, som er naturligt til stede i den luft, vi indånder. Uden kvælstof og CO2 intet liv. Problemet er for meget i forkerte former på forkerte steder. Ny teknologi skal klare udfordringen, ikke maskinstorm.

Etablering af 600 hektar urørt rådneskov ved Moesgård kræver højtydende, altså intensivt dyrket, velgødet, professionelt passet plante- og skovbrug andre steder. Dét er økologik.

Annonce
Jørgen Lund Christiansen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce