Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Urørt skov gavner OGSÅ klimaet

I et indlæg 11. april udtrykker Jørgen Lund Christiansen (JLC) sin bekymring for, hvorvidt udlæg af Moesgård-skovene som urørt skov vil skade klimaet. Såfremt træerne får lov at dø og gå til af sig selv – noget der i øvrigt vil gavne natur og biodiversitet i skovene enormt! – så ”fiser CO2’en jo blot op i atmosfæren”.

Desværre hviler hele denne del (og en stor del af indlæggets øvrige pointer) på misforståelser og uvidenhed. Jeg vil hermed gerne berolige JLC og andre, der måtte frygte, at urørt skov er skadelig for klimaet, at det ikke er tilfældet. Tværtom er urørt skov et af de tiltag, der mest effektivt kan optage store mængder CO2 fra atmosfæren og binde det permanent.

Misforståelsen om de urørte skoves skadelighed – og produktionsskovenes fortræffeligheder – stammer fra en forestilling om, at tømmer udtaget fra produktionsskov skulle binde CO2 permanent. Det er desværre ikke tilfældet.

Tal fra skovindustrien selv viser, at mindre end en tredjedel af det løvtræ, der udtages fra danske skove, ender som gavntræ, der bruges til produktion. Resten ender som brænde eller anden ”energitræ”, der afbrændes og dermed frigiver den bundne CO2. Af den del, der bruges til produktion, ender en andel som papir, ispinde og andet, der kun har kort levetid, inden også de brændes af som restaffald, mens resten bruges til møbler eller byggeri. For møblernes vedkommende er det kun møbler af højkvalitet, der kan regne med en levetid på mere end 50 år, mens tømmer brugt i byggeri næppe overlever mere end 100 til 150 år, inden de skal udskiftes med nyt - eller bygningen som helhed rives ned.

Da omdriftstiden for løvtræer maksimalt er omkring 150 år (for mange træsorter langt mindre), så er det altså kun en meget lille del af CO2’en fra produktionsskov, der bindes i op mod 300 år – hovedparten frigives langt hurtigere. Havde skoven derimod fået lov at stå urørt, så viser nye undersøgelser, at skoven kontinuert ville optage CO2 i 800 år eller mere, før skovens nettooptag går i nul. De urørte skove kan altså binde langt mere CO2 end produktionsskovene – hvis blot vi giver dem lov!

På samme tid er urørt skov – med græsning og genoprettelse af naturlig hydrologi – ét af de tiltag, der vil gavne natur og biodiversitet absolut mest og dermed understøtte FN's verdensmål om ”livet på land”, mens det også vil tilbyde århusianerne og byens mange besøgende nye og større naturoplevelser.

Annonce
Lars Brøndum. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce