Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Vanvid er normalt et stærkt ord, men når det gælder ghettolisten ...

Sagen er så absurd, at man ikke ved, om man skal grine eller græde. Imens skal hundredvis af borgere leve videre med frygten for, at deres bolig skal nedrives.

For et år siden var Skovgårdsparken på den såkaldte ghettoliste, fordi der var ca. 10 voksne for meget på offentlig forsørgelse. Derved var mere end 40 procent af beboerne uden for arbejdsmarkedet. Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune har i det seneste år sikret, at 18 personer uden for arbejdsmarkedet er flyttet, og desuden er yderligere godt 30 beboere kommet i arbejde. Så selvom G-listen opererer med gamle tal fra de foregående år, har indsatsen været en succes, fordi vi nu er kommet under de 40 procent. I 2020 bliver tallet endnu bedre, fordi det aktuelle tal i november 2019 kun er ca. 36 procent.

Men desværre er Skovgårdsparken ikke kommet af listen, for antallet af dømte er kommet på den forkerte side af grænseværdien. Danmarks Statistik har opgjort, at der i 2017/2018 var 2,14 procent med en dom, og man er på listen, hvis der er 2,03 procent med en dom. Altså 0,11 procent over grænsen. Det svarer til én (1) voksen! Ghettolisten kunne passende skifte navn til Lottolisten.

I det næste år skal alle boligområdets 1500 beboere leve i skyggen af ghetto-stemplet, fordi der er én borger "for meget" med en dom. Og ikke nok med det: Hvis situationen er uændret i 2020, så kræver G-loven omfattende nedrivninger for hundredvis af millioner kroner.

Som boligforening er vores handlemuligheder opbrugte. Loven er hullet som en ost, og vi har kun haft ringe lovhjemmel til at begrænse antallet af dømte, og desuden er løbet kørt. Grundlaget for næste års liste er data fra 2018/2019, så vi kan ikke gøre andet end at sætte os ned og vente ...

Vanvid er normalt et stærkt ord, men i denne sammenhæng er det ganske mildt. Hvor er sagligheden, besindigheden og den økonomiske ansvarlighed? Hvor er hensynet til menneskene, der bor Skovgårdsparken? Jeg efterlyser den politiker, som vil stå åbent frem og forsvare og forklare, at det her er klog og ansvarlig politik.

Sagen er så absurd, at man ikke ved, om man skal grine eller græde. Imens skal hundredvis af borgere leve videre med frygten for, at deres bolig skal nedrives.

Og tænk sig, hvis der havde været én færre med en dom for kriminalitet, så havde Skovgårdsparken i dag været væk fra listen, og alle havde været i julehumør. Det lottospil er ikke sagligt!

Annonce
Keld Laursen, Brabrand Boligforening. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce