Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Velfærd som bevaringsværdig kulturarv

Hellere end at bekræfte fordomme med nedrivninger og tvangsflytninger burde politikerne med anerkendelse som kulturarv bekæmpe fordomme.

Annonce

I "Vejledning om kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi" konstaterer Kulturarvsstyrelsen en voksende interesse for bevaringsværdige bygninger, byer og kulturmiljøer. Og styrelsen beskriver interessen som en reaktion på hårdhændet nedrivning og sanering i efterkrigstiden uden stor veneration for bevaringsværdier. Flere steder i landet måtte bydele og bygninger falde for hårdhændet byudviklingspolitik.

Aarhus slap for planlagte gadegennembrud tværs gennem Midtbyen, og Latinerkvarteret mellem domkirken og Nørreport blev med nød og næppe reddet fra nedrivning til fordel for trafikanlæg og butikscenter af det første byråd efter kommunesammenlægningen i 1970. Til glæde for mange, trods udbredt kritik før 1970 af bydelens struktur, byggeri eller beboere.

Efterkrigstidens historie burde politisk mane til forsigtig omgang med nedrivninger af bygninger eller byggerier, som ikke er betinget af uopretteligt forfald. Latinerkvarteret og andre bevaringsprojekter burde inspirere politikere til forståelse for bevaringsværdier.

Kulturarvsstyrelsen konstaterer i sin vejledning, at blandt andet velfærdssamfundets bygningskultur og store boligområder efterhånden har opnået anerkendelse som en del af den fælles kulturarv.

De store almene boligbyggerier fra 1960’erne og 1970’erne har som kulturarv rod i 1960’ernes velfærdspolitiske gennembrud. De betød opgør med boligmangel på grund af trægt byggemarked efter besættelsen, og de sikrede boliger til store årgange fra 1940’erne. Ligesom de udviklede en almen boligkvalitet, som stod mål med en ejerboligform som f.eks. parcelhuse.

Takket være den almene boligsektors ansvarlighed er disse boligområder ikke alene vel vedligeholdte, men også renoverede efter behov og udviklet i overensstemmelse med krav til fornyelse. Og netop i denne del af den almene boligsektor er det oprindelige velfærdsperspektiv holdt i hævd med boligsociale indsatser, sociale udviklingsplaner og rammer for fællesskab.

Alligevel er disse boligområder ramt af fordomme. Bekæmpelse af forestillinger om ’ghettoer’ og ’parallelsamfund’ med straffeforanstaltninger som nedrivning og tvangsflytning indebærer risiko for tab af velfærdspotentiale og almene kerneværdier.

Hellere end at bekræfte fordomme med nedrivninger og tvangsflytninger burde politikerne med anerkendelse som kulturarv bekæmpe fordomme.

Anerkend de store almene boligbyggeriers plads i dansk velfærdshistorie og bevar deres betydning for fortsat dansk velfærdsudvikling.

Ole Nørgaard Madsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Endnu en skoleelev er smittet med corona: 32 børn og seks medarbejdere sendt hjem

Aarhus For abonnenter

Borgerlige partier sikrer festugen: Lad os ikke styre af frygt

Aarhus

30-årig dømt for at sætte ild til overbos lejlighed: - Et rent held at ingen kom til skade

Annonce