Annonce
Debat

Læserbrev: Verdens bedste havnebad og verdens værste p-forhold

Det store havnebad i Aarhus indvies. Foto: Annelene Petersen

Aarhus har fået et fint trækplaster på Aarhus Ø, men det er sin sag at finde frem til det. Der ødsles ikke med skiltningen til verdens største havnebad.

Første gang jeg sammen med et barnebarn besøgte havnebadet, stillede jeg bilen i fiskerihavnen, tændte den håndholdte gps og prøvede at følge dens anvisninger. Der hentydes til gadenavne, som ikke er specielt synlige.

Vi var ikke de eneste, der var i tvivl. To mødre med barnevogne spurgte forsigtigt forbipasserende, om de var på rette vej. Heldigvis fik vi et praj fra en forbicyklende om, at vi bare skulle kigge efter det tyske flag der ude til højre. Tyske flag? Barnebarnet og jeg syntes ikke, man kunne forveksle livredderflaget med det tyske nationalflag, men vi var omsider det rette sted.

En uge senere skulle barnebarn nr. to opleve byens nyeste attraktion. Denne gang med bil hele vejen, for nu vidste jeg jo, hvor det var. Men så meldte spørgsmålet sig: Hvor i nærheden af havnebadet gør man af en bil? Ingen skiltning, kun med at på Aarhus Ø må der kun parkeres i afmærkede båse. Der var ingen ledige i gåafstand, så vi kørte lidt mere omkring uden at blive meget klogere. Så det endte med, at vi vendte næsen hjemad.

Havnebadet trækker mange mennesker til. For de cyklende er det ingen sag at komme af med køretøjet, men for folk i bil tegner det sig anderledes. Det bør da ikke komme bag på nogen i de rette kommunale kontorer, at verdens største havnebad skaber trafik og parkeringsbehov på Aarhus Ø.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce