Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Vi er fælles om borgerne

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at udvide samarbejdet mellem region og kommune med nye initiativer og udvikling af de eksisterende. Det er vitalt for at sikre en solid, sammenhængende støtte- og behandlingsindsats for den enkelte borger.

Hvert år markerer vi Sindets Dag 10. oktober. Det gør vi, fordi det er vigtigt at huske hinanden på, at psykisk sygdom er omsiggribende og ganske invaliderende for mange mennesker, men også, fordi det er noget, vi kan gøre noget ved. Der er brug for at styrke og udvikle hjælpen – både behandling og socialpsykiatrisk støtte – til sindslidende og deres pårørende. For psykisk sygdom rammer hårdt, både hos patienten selv og familie og venner.

En stærk indsats kræver først og fremmest, at de nødvendige ressourcer er til stede. Den nye regering har varslet en 10-års psykiatriplan. Det er både et godt og et stærkt tiltrængt initiativ, og det er en plan, venter vi os meget af. Men en stærk indsats kræver også, at regioner og kommuner spiller godt sammen i hjælpen til den enkelte. Mange borgere på psykiatriområdet har brug for både hospitalsbehandling, som regionen står for, og professional støtte i dagligdagen, som kommunen leverer.

Det er en kendt sag, at overgangen fra indlæggelse til eget hjem eller bosted kan være en udfordring. Det samme gælder somme tider den anden vej. Løsningen er, at vi udvikler og forstærker samarbejdet mellem region og kommune og rykker tættere sammen.

I Aarhus har vi sat mange fælles initiativer i gang. I foråret åbnede Psykiatriens Hus, hvor borgere med en psykiatrisk diagnose kan søge rådgivning, akut behandling og en seng, hvis der er brug for overnatning. Vi ved fra andre psykiatrihuse, at det er en stor fordel for borgerne, når regionens psykiatere og sygeplejersker og kommunens socialpædagoger og socialrådgivere arbejder sammen om og med borgerne under samme tag. Vi er sikre på, at det også bliver tilfældet i Aarhus.

Psykiatriens Hus er blot ét eksempel på fælles initiativer. Andre eksempler udrykningsteamet, hvor borgere i krise kan søge hjælp aften og nat, kommunale brobyggere på Psykiatrisk Hospital samt Morfeus, der er et beskæftigelsesprojekt for borgere med psykose/skizofreni, hvor regionen udvælger deltagerne og underviser arbejdspladserne, mens kommunen finder arbejdspladserne og følger op på jobforløbet.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at udvide samarbejdet mellem region og kommune med nye initiativer og udvikling af de eksisterende. Det er vitalt for at sikre en solid, sammenhængende støtte- og behandlingsindsats for den enkelte borger. Derfor vil vi benytte Sindets Dag som anledning til at forpligte hinanden på et tæt samspil mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland – til gavn for de borgere og pårørende, vi er fælles om.

Annonce
Kristian Würtz (S), social- og beskæftigelsesrådmand, Aarhus Kommune, og Jacob Isøe Klærke (SF), formand for Region Midtjyllands Psykiatri- og Socialudvalg. Fotos: Aarhus Kommune og Region Midtjylland
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Jada giver ekstrakoncert på Train

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce