Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Vi kan alle redde liv, hvis vi vil

Vil du kunne tilgive dig selv, hvis du fandt ud, at du kunne have gjort en forskel for dit familiemedlem, hvis du havde brugt nogle få timer på at lære hjertemassage?

Du går på en øde vej, der er kun dig, pludselig ser du, at der ligger en mand på jorden, hjertet står stille, du går forbi, manden er død, kunne du have reddet ham?

Der bliver stadig længere og længere mellem, at vidner til hjertestop ikke yder førstehjælp, flere og flere lærer hjertemassage, hjertestartere bliver mere og mere tilgængelige i det offentlige rum, frivillige bliver sendt ud af alarmcentralen for at yde førstehjælp til hjertestop. I Region Hovedstaden og Region Midt sker det via Trygfondens "Hjerteløbere" og i Region Sjælland og Region Syddanmark sker det igennem Dansk Folkehjælps "Danmark Redder Liv". Alt dette har øget chancen for at overleve hjertestop i det offentlige rum markant.

De fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Efter fire-seks minutter begynder hjernen at dø. For hvert minut, der går uden basal førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med syv-ti procent. Går der ti minutter, inden hjælpen kommer frem, overlever kun ganske få. Omvendt stiger chancen for at overleve et hjertestop ca. tre gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr når frem.

I løbet af de seneste årtier overlever flere og flere hjertestop. I Danmark får ca. 4.000 personer hjertestop uden for et hospital, svarende til ca. 11 personer om dagen. I 68 procent af tilfældene ydes der førstehjælp, dette er en tredobling i forhold til i 2001.

Vi ved, at tre ud af fire hjertestop sker i private hjem, og derfor er det af største vigtighed, at så mange som muligt lærer hjertemassage. Vil du kunne tilgive dig selv, hvis du fandt ud, at du kunne have gjort en forskel for dit familiemedlem, hvis du havde brugt nogle få timer på at lære hjertemassage?

Du kan altid henvende dig til foreninger som Dansk Folkehjælp og Dansk Førstehjælpsråd for at få at vide, hvordan og hvor du kan lære hjertemassage. Der tilbydes mange kurser og uddannelser indenfor førstehjælpsområdet. Det, som er vigtigt, er, at man får prøvet at give hjertemassage på en dukke, til man kan det, og at man vedligeholder det mindst en gang hvertandet år. Da det for lægmand giver en voldsom stresspåvirkning at skulle håndtere et hjertestop, skal førstehjælpen sidde på rygraden, men det er ikke svært, så tag og få det lært!

Vi når nok aldrig op på, at 100 procent af dem, som får hjertestop uden for hospitalet, får førstehjælp i form af hjertemassage, men hvis vi alle lærer at give hjertemassage, så kan vi hæve barren væsentlig fra de 68 procent, som får hjertemassage, inden de professionelle hjælpere når frem, til stor glæde for den borger, som overlever eller får færre mén efter et hjertestop, og ikke mindst for de pårørende.

Annonce
Carl-August Paulsen, formand for Dansk Folkehjælp Aarhus.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce