Annonce
Debat

Læserbrev: Vi taber alle sammen, når børnene aldrig får øje på de praktiske fag

erhvervsuddannelsehåndværker 2.0ungepigererhvervhåndværkeruddannelsebygningskonstruktør nex

I Aarhus Kommune vælger kun 13 procent af de unge en erhvervsrettet uddannelse. På landsplan er det knap 20 procent. Samtidig skriger arbejdsmarkedet på netop erhvervsuddannede, og om få år kan vi risikere at mangle mere end 30.000 tusind. Så hvad kan vi gøre for at vende den udvikling?

De fag, hvor både drenge og piger får lov til at bruge hænderne, er blevet forsømt, og det er glædeligt, at der så småt er ved at ske noget. Desværre tyder meget på, at det langt fra er nok. Vi bliver allerede i folkeskolen nødt til at vise børnene og i særdeleshed pigerne, at et praktisk fag kan åbne lige så mange muligheder som en universitetsuddannelse. For i dag er det desværre stadig ofte sådan, at de praktiske fag bliver andetvalget, som børnene kun guides imod, hvis de ikke er bogligt stærke.

Det er ikke kun synd for børnene, men for os alle sammen. For på den måde risikerer vi som samfund at gå glip af kreative og innovative håndværkere. Som udviklingen er nu, kan manglen på erhvervsuddannede gå hen og blive en alvorlig flaskehals for økonomien og velfærden.

Udfordringen starter i folkeskolen, og det er også her, at løsningen findes. Det er her, vi kan gøre op med fordommene og skabe en anden fortælling om håndværk og praktisk arbejde. En fortælling, der afspejler den moderne virkelighed. En virkelighed langt fra fortidens maskinstationer og tekniske skoler med oliepletter. For med en erhvervsrettet uddannelse behøver man jo på ingen måde at være færdig med at studere som 18-årig, og man kan sagtens finde arbejde, der ikke kun kræver, at hænderne er skruet godt på, men at også hovedet sidder, som det skal. Alt lige fra komplicerede elektroniske systemer, programmering af maskiner i sværindustrien og automatisering.

Derfor er det afgørende, at vi ikke stirrer os blinde på de sikkerhedssko, vi gerne vil have fyldt ud inden for bestemte brancher. Jobsikkerhed er selvfølgelig et vigtigt parameter for de unges valg af uddannelse, men årsagen, til at vi i dag for eksempel har mange med en humanistisk uddannelse, er jo på ingen måde, at vi har lokket de unge med ledige job, der stod klar og ventede på dem. Det, som har drevet de unge ind på universiteterne, er nysgerrighed og den verden af muligheder, som de unge forbinder med at gå på universitetet.

Det er et fælles ansvar, at vi har talt universiteterne op og glemt de praktiske uddannelser. Nu skal vi vise både drenge og piger, at et håndværk giver mulighed for at være med til at bygge fremtidens infrastruktur, til at sikre, men også til at forme og udvikle vores velfærdssamfund for kommende generationer. Og at det er vanvittigt fedt at kunne være en del af netop det.

Præcis ligesom danskundervisningen i dag trækker på for eksempel digitale medier, skal de praktiske fag i folkeskolen også i højere grad end i dag vende sig mod verden og præsentere børnene for de mange spændende projekter, som de kan være med til, hvis de vælger en praktisk uddannelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce