Annonce
Debat

Læserbrev: Vi taber alle sammen, når børnene aldrig får øje på de praktiske fag

erhvervsuddannelsehåndværker 2.0ungepigererhvervhåndværkeruddannelsebygningskonstruktør nex

I Aarhus Kommune vælger kun 13 procent af de unge en erhvervsrettet uddannelse. På landsplan er det knap 20 procent. Samtidig skriger arbejdsmarkedet på netop erhvervsuddannede, og om få år kan vi risikere at mangle mere end 30.000 tusind. Så hvad kan vi gøre for at vende den udvikling?

De fag, hvor både drenge og piger får lov til at bruge hænderne, er blevet forsømt, og det er glædeligt, at der så småt er ved at ske noget. Desværre tyder meget på, at det langt fra er nok. Vi bliver allerede i folkeskolen nødt til at vise børnene og i særdeleshed pigerne, at et praktisk fag kan åbne lige så mange muligheder som en universitetsuddannelse. For i dag er det desværre stadig ofte sådan, at de praktiske fag bliver andetvalget, som børnene kun guides imod, hvis de ikke er bogligt stærke.

Det er ikke kun synd for børnene, men for os alle sammen. For på den måde risikerer vi som samfund at gå glip af kreative og innovative håndværkere. Som udviklingen er nu, kan manglen på erhvervsuddannede gå hen og blive en alvorlig flaskehals for økonomien og velfærden.

Udfordringen starter i folkeskolen, og det er også her, at løsningen findes. Det er her, vi kan gøre op med fordommene og skabe en anden fortælling om håndværk og praktisk arbejde. En fortælling, der afspejler den moderne virkelighed. En virkelighed langt fra fortidens maskinstationer og tekniske skoler med oliepletter. For med en erhvervsrettet uddannelse behøver man jo på ingen måde at være færdig med at studere som 18-årig, og man kan sagtens finde arbejde, der ikke kun kræver, at hænderne er skruet godt på, men at også hovedet sidder, som det skal. Alt lige fra komplicerede elektroniske systemer, programmering af maskiner i sværindustrien og automatisering.

Derfor er det afgørende, at vi ikke stirrer os blinde på de sikkerhedssko, vi gerne vil have fyldt ud inden for bestemte brancher. Jobsikkerhed er selvfølgelig et vigtigt parameter for de unges valg af uddannelse, men årsagen, til at vi i dag for eksempel har mange med en humanistisk uddannelse, er jo på ingen måde, at vi har lokket de unge med ledige job, der stod klar og ventede på dem. Det, som har drevet de unge ind på universiteterne, er nysgerrighed og den verden af muligheder, som de unge forbinder med at gå på universitetet.

Det er et fælles ansvar, at vi har talt universiteterne op og glemt de praktiske uddannelser. Nu skal vi vise både drenge og piger, at et håndværk giver mulighed for at være med til at bygge fremtidens infrastruktur, til at sikre, men også til at forme og udvikle vores velfærdssamfund for kommende generationer. Og at det er vanvittigt fedt at kunne være en del af netop det.

Præcis ligesom danskundervisningen i dag trækker på for eksempel digitale medier, skal de praktiske fag i folkeskolen også i højere grad end i dag vende sig mod verden og præsentere børnene for de mange spændende projekter, som de kan være med til, hvis de vælger en praktisk uddannelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce