Annonce
Debat

Læserbrev: Voksenhandicap i Aarhus Kommune skraber bunden

Gert Landergren Due, kredsformand for Socialpædagogerne Østjylland. Foto: Socialpædagogerne

Efter en gribende artikel i JP Aarhus søndag den 16. september, der omhandler forholdene i Voksenhandicap i Aarhus Kommune, vil Socialpædagogerne Østjylland bidrage med nogle bud på årsagssammenhænge imellem økonomi og den virkelighed, der udspiller sig på de enkelte botilbud.

Først og fremmest er det godt, at Aarhus Kommune har lært af sagen - det hilser vi altid velkomment. Det er også godt, at de politikere, der ved mest om området, erkender, at der også er tale om et ressourcespørgsmål.

80 til 90 procent af udgifterne på Voksenhandicapområdet er lønninger, og er der ressourceknaphed, kan der kun spares på det personale, der er tættest på borgeren. Altså det personale, der skal hjælpe, støtte og være med til at sikre en ordentlig livskvalitet for den enkelte borger.

Vi ved, at der er meget stor forskel på de beløb, som kommunerne vælger at bruge på voksne med handicap. I Kommunernes Landsforenings tal ligger Aarhus tæt på sidstepladsen - det er i sig selv skammeligt. Hvis vi går endnu tættere på og kigger på botilbuddet Vintervej i Aarhus og et sammenligneligt botilbud i Kolding Kommune, nemlig Rytterskolevej, bliver det endnu værre. På Vintervej er taksten i gennemsnit 1.533 pr. døgn. På Rytterskolevej er taksten 2.187 kr. pr. døgn. Altså en difference på ca. 235.000 kr. pr. borger pr. år på sammenlignelige tilbud.

Med 36 borgere på Vintervej betyder det, en difference på 8,4 mio. kr. pr. år. Et helt konkret eksempel på, at Aarhus Kommunes tilbud til voksne med handicap skraber bunden. Og det er bare ét eksempel på et af Aarhus Kommunes botilbud.

De lavere takster betyder, at der er færre ansatte til at hjælpe, støtte, og tage sig tid til den enkelte borger. Helt specifikt på Vintervej ville det betyde, at man kunne ansætte 18 fuldtids pædagoger.

Danmarks næststørste kommune vil på alle plan gerne fremstå som topscorer, men det gælder åbenbart det alt andet, end den måde vi behandler de svageste i vores samfund på. Det kan simpelthen ikke være rigtigt!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce