Annonce
Sport

Løbebaner eller ej? AGF-direktør vil have pokalfinalen til Ceres Park

AGF griber ud efter pokalfinalen. Foto: Axel Schütt

AGF og Ceres Park har lagt billet ind på årets pokalfinale i fodbold. Læs her hvorfor Jacob Nielsen mener, at det er en god idé.

FODBOLD: AGF og Ceres Park har lagt billet ind på årets pokalfinale i fodbold. Finalen er siden 1955 blevet spillet i Københavns Idrætspark/Parken med undtagelse af de to år, hvor den københavnske arena var under ombygning. Dengang - i 1991 og 1992 - blev finalerne spillet i henholdsvis Odense og Aarhus.

Ifølge administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen, har AGF presset på for, at finalen skal spilles på et neutralt stadion.

- Det er usportsligt at afvikle en pokalfinale, der udover en titel gælder europæisk deltagelse, hvor det ene hold har hjemmebanefordel. I øvrigt må det være i arrangørens (DBU) interesse at få kampen i udbud, så prisen ikke påvirkes af monopoltilstande. Derfor er landets næststørste by centralt i Jylland med 19.000 pladser et alternativ - trods løbebanen, fortæller han til Århus Stiftstidende.

Netop løbebanen på Ceres Park har længe været et flittigt debatteret emne i Aarhus. AGF og Jacob Nielsen har gennem længere tid arbejdet for et nyt stadion i Aarhus uden løbebane. Der har de seneste måneder været fremlagt en række forslag på, hvordan puslespillet for enden af Stadion Allé kan gå op, når atletikbanerne og dermed atletikfolkene skal væk fra Ceres Park. Der er langt fra fundet nogen løsning på udfordringen, men der er ingen tegn på, at debatten stopper.

Annonce
Jacob Nielsen, administrerende direktør i AGF arbejder for at årets pokalfinale skal spilles på Ceres Park. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Et rigtigt fodboldstadion

Men hvorfor er et stadion, der af AGF og Jacob Nielsen er dømt for ringe til superligafodbold, så godt nok til en stor begivenhed som en pokalfinale i fodbold?

- Fordi årets største kamp i nogle tilfælde - hvis der for eksempel er to jyske finaledeltagere - kun vil samle små 19.000 tilskuere. En kamp mellem eksempelvis FCM og Vendsyssel, der begge stadig er med i turneringen, vil for alle involverede parter og samfundsøkonomisk være bedst at afvikle for op mod 19.000 på neutral stadion centralt i Jylland, siger Jacob Nielsen.

Han påpeger samtidig, at det vil være endnu bedre for alle, om det i fremtiden kan blive på et rigtigt fodboldstadion.

- Så er sandsynligheden for at tiltrække finalen og holdenes lyst til at spille den her uden tvivl også meget større. Og vi lægger os altså ikke på den lade side, selvom vi stadig ikke har et rigtigt fodboldstadion.

Danmarks to hjemmekampe i Nations League blev afviklet i Ceres Park. Foto: Reuters/Matthew Childs/Scanpix

Gode faciliteter

Løbebane eller ej, så er Ceres Park ifølge direktøren stadig et godt bud på et alternativ til Parken - blandt andet på grund af sportslige hensyn og stadionkapaciteten.

- Og Aarhus er ikke mindst et godt alternativt som værtsby med alle de kendte kvaliteter, som byen har. Derudover har vi jo i Ceres Park & Arena alle de rette faciliteter uden om stadion til at afholde sådan en event - senest bevist ved de to landskampe, vi var værter for i efteråret, siger han.

De to landskampe i Nations League mod Wales og Irland trak henholdsvis 17.506 og 11.130 tilskuere og fik generelt meget ros - blandt andet fra landstræner Åge Hareide, der efter Irland-kampen på Ceres Park gav sit syn på om landsholdet skulle spille flere landskampe i Aarhus til Århus Stiftstidende:

- Aarhus et godt sted at spille. Men jeg synes, det er svært at snakke om, fordi det er ikke mig, der bestemmer hvor vi spiller. Men jeg synes, det er dejligt at komme rundt i Danmark. Foruden Aarhus har vi spillet i Aalborg og Herning. Jeg tror det er godt for landsholdet og for interessen, at vi spiller i Jylland også, sagde landstræneren.

Tilbage i 2011 var stadion i Aarhus et af fire stadioner i Danmark, hvor U21 EM blev spillet, og tilbage i 1992 blev pokalfinalen spillet i Aarhus. Her endte det som bekendt med "hjemmesejr", da B 1903 blev sendt tilbage til København med et 0-3 nederlag.

Pokalfinalen i 1992 blev spillet på stadion i Aarhus. Her er AGF og modstanderen B 1903 på vej på banen. Arkivfoto: Ole Nielsen

Mindst 15.000 tilskuere

DBU stiller krav om en kapacitet på minimum 15.000 tilskuere. Det kan kun fem danske stadions præstere - udover Ceres Park er det stadion i Odense, Esbjerg, Brøndby og Parken i København. Ifølge Ugeavisen Esbjergs oplysninger har Odense ikke søgt. Det har de andre fire stadioner derimod.

- Sammen med klubberne har vi vurderet, at vi godt vil undgå, at en klub får hjemmebane i en pokalfinale. Og så giver vi det chancen, at skulle der være to vesthold i en finale, så kunne det give mening at spille den i vest. Og omvendt med øst, forklarer Peter Ebbesen, turneringschef i Divisionsforeningen, der sammen med DBU afvikler pokalfinalen, til ugeavisen i Esbjerg.

Også andre parametre spiller ind på valget af stadion.

- Det handler også om sikkerhed, og om hvad man kan skabe af arrangementer rundt om stadion. Der er tale om fire stadioner, som i nyere tid har lagt græs til både landskampe og eller UEFA-fodbold og som er vant til at afvikle fodboldkampe på højt niveau. Vi betragter alle fire som velegnede finalestadioner, siger Peter Ebbesen til ugeavisen.

Mange vestdanske hold med

Der er otte hold tilbage i årets pokalturnering. Brøndby IF og Næstved BK fra Sjælland og fem - Esbjerg fB, Vendsyssel FF, Kolding IF, FC Midtjylland og AaB - fra Jylland. Det sidste hold i turneringen er OB fra Fyn.

Det er Divisionsforeningen og DBU, der i fællesskab træffer beslutning om, hvor finalen skal spilles. Hvis det skal undgås, at en klub får hjemmebanefordel, er de nødt til at vente med beslutningen, til finalisterne er fundet. Ifølge Tipsbladet træffer parterne den måske inden semifinalerne.

- Det er ikke sikkert, det bliver det samme hvert år, men i år har vi seks uger mellem semifinalerne og finalen. Worst case kan vi godt vente til efter semifinalerne, men umiddelbart kan det godt være, vi træffer beslutning efter kvartfinaler nu her, siger Peter Ebbesen til Tipsbladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce