Annonce
Udland

Løkke afviser eget EU-kandidatur - vil bryde mandemonopolet

Piroschka Van De Wouw/Reuters
Den fungerende statsminister ankommer til EU-topmøde med klar dansk opbakning til Margrethe Vestager.

- Det er nok nemmere at blive enige om derhjemme, end det bare lige er at få på plads hernede. Der er jo mange ting i spil.

Sådan konstaterer fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han ankommer til torsdagens EU-topmøde, hvor den danske kommissær, Margrethe Vestager, kandiderer til posten som formand for EU-Kommissionen.

På topmødet skal Løkke og de øvrige 27 stats- og regeringschefer forsøge at enes om, hvem der skal besætte fire topjob i EU-systemet.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har "almindelig opbakning derhjemme". Det siger Løkke, efter at han onsdag havde møde med repræsentanter for alle Folketingets partier.

Og Løkke afviser, at han selv kunne dukke op som en kompromiskandidat i forløbet - også hvis Vestager skulle blive vraget.

- Det er jo slet ikke det, der er på tale, siger Løkke, der ankommer til topmødebygningen fra et møde med de øvrige liberale partier i EU. Også her hører han opbakning til at få Vestager som formand for kommissionen.

- Det er vores plan A, og det skal man fokusere på. Man kan være helt sikker på, at man kommer aldrig i mål med plan A, hvis man begynder at tænke i plan B og C og D og E og F og G og alle mulige andre.

Derfor vil Løkke - selv om han er på vej ud som statsminister i Danmark - heller ikke melde sig ind i kampen om jobbet som EU-præsident, hvis det glipper for Vestager.

- Det kommer ikke til at ske. Vi går efter at gøre Margrethe Vestager til kommissionsformand, siger Løkke.

Han hæfter sig ved, at der er mange balancer, der skal tages hensyn til, når den samlede kabale for topposterne skal gå op.

- Nord, syd, øst, vest, mand, kvinde, ung, gammel. Det er jo den opgave, vi skal i gang med. Men der er et oprigtigt ønske om at bryde mandemonopolet, siger Løkke.

Ud over jobbene som kommissionsformand og EU-præsident skal EU-lederne også finde kandidater til jobbene som EU's udenrigschef og chef for Den Europæiske Centralbank.

Afgående EU-præsident Donald Tusk har gjort det klart, at han sigter mod at få kabalen til at gå op under ledernes middag i Bruxelles torsdag aften.

Hvis ikke det lykkes, kan man tage fredagen til hjælp. Lykkes det heller ikke, vil sigtet være at nå det, inden det nyvalgte Europa-Parlament træder sammen for første gang 2. juli.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF slog Horsens i tirsdags-test

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Annonce