Annonce
forside

Løkke i kovending: Vil have EU-bund under selskabsskat

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil arbejde for, at EU skal indføre en fælles nedre grænse for selskabsskatten.

Venstre vil have en nedre grænse for selskabsskat i EU i forsøg på at komme skatteræset mod bunden til livs.

Det bekymrer Venstre, at regeringer i Europa er i gang med et kapløb mod bunden om at sænke selskabsskatten i et forsøg på at tiltrække multinationale virksomheder til deres land.

Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) arbejde for, at EU skal indføre en fælles nedre grænse for selskabsskatten.

Det siger han lørdag på et EU-møde i Venstre forud for EU-parlamentsvalget i slutningen af maj.

- Der er brug for bedre redskaber, hvis vi skal sikre fair skattebetaling og dermed også fair konkurrence.

- Det er derfor, jeg mener, at EU bør lave en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase, siger statsministeren fra talerstolen i Bella Center i København.

Konkret vil Venstre have et fælles niveau for fradrag i EU. Så kan medlemslandene selv vælge, om de vil have en selskabsskat, der ligger over eller under, men der er altså et maksimum for fradrag.

Løkke priser i sin tale det europæiske samarbejde. Men han konstaterer, at opbakningen risikerer at komme under pres, når nogle EU-lande står bag "aggressiv skatteplanlægning".

Desuden kritiserer han multinationale selskaber for at spille regeringer ud mod hinanden.

Det er måske ikke direkte ulovligt, men det "forekommer urimeligt".

Dermed slår Venstre ind på en ny kurs. Tidligere har Socialdemokratiet foreslået en fælles bund under selskabsskatten. Det blev dog kaldt "mistænkeligt nemt og enkelt" af Venstres egen spidskandidat ved EU-parlamentsvalget, Morten Løkkegaard.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har dog tidligere erklæret sin opbakning til idéen.

Med forslaget lægger Venstre en kant til regeringspartierne Liberal Alliance og De Konservative. Førstnævnte har tidligere kaldt det en meget ufornuftig idé.

EU-Kommissionen har i flere år forgæves forsøgt at komme igennem med en fælles nedre grænse for selskabsskatten samt en fælles definition af skattegrundlaget.

Lande som Luxembourg og Irland har de facto gjort det til en national forretningsmodel at betale meget lidt selskabsskat ifølge Venstre.

Den danske selskabsskat er i øjeblikket på 22 procent. Den blev sidst sænket, da Socialdemokratiet havde regeringsmagten.

I et interview efter talen uddyber statsministeren, at han mener, at selskabsskatten skal være en, "der ligger noget lavere end de 22 procent".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce