Annonce
forside

Løkke i kovending: Vil have EU-bund under selskabsskat

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil arbejde for, at EU skal indføre en fælles nedre grænse for selskabsskatten.

Venstre vil have en nedre grænse for selskabsskat i EU i forsøg på at komme skatteræset mod bunden til livs.

Det bekymrer Venstre, at regeringer i Europa er i gang med et kapløb mod bunden om at sænke selskabsskatten i et forsøg på at tiltrække multinationale virksomheder til deres land.

Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) arbejde for, at EU skal indføre en fælles nedre grænse for selskabsskatten.

Det siger han lørdag på et EU-møde i Venstre forud for EU-parlamentsvalget i slutningen af maj.

- Der er brug for bedre redskaber, hvis vi skal sikre fair skattebetaling og dermed også fair konkurrence.

- Det er derfor, jeg mener, at EU bør lave en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase, siger statsministeren fra talerstolen i Bella Center i København.

Konkret vil Venstre have et fælles niveau for fradrag i EU. Så kan medlemslandene selv vælge, om de vil have en selskabsskat, der ligger over eller under, men der er altså et maksimum for fradrag.

Løkke priser i sin tale det europæiske samarbejde. Men han konstaterer, at opbakningen risikerer at komme under pres, når nogle EU-lande står bag "aggressiv skatteplanlægning".

Desuden kritiserer han multinationale selskaber for at spille regeringer ud mod hinanden.

Det er måske ikke direkte ulovligt, men det "forekommer urimeligt".

Dermed slår Venstre ind på en ny kurs. Tidligere har Socialdemokratiet foreslået en fælles bund under selskabsskatten. Det blev dog kaldt "mistænkeligt nemt og enkelt" af Venstres egen spidskandidat ved EU-parlamentsvalget, Morten Løkkegaard.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har dog tidligere erklæret sin opbakning til idéen.

Med forslaget lægger Venstre en kant til regeringspartierne Liberal Alliance og De Konservative. Førstnævnte har tidligere kaldt det en meget ufornuftig idé.

EU-Kommissionen har i flere år forgæves forsøgt at komme igennem med en fælles nedre grænse for selskabsskatten samt en fælles definition af skattegrundlaget.

Lande som Luxembourg og Irland har de facto gjort det til en national forretningsmodel at betale meget lidt selskabsskat ifølge Venstre.

Den danske selskabsskat er i øjeblikket på 22 procent. Den blev sidst sænket, da Socialdemokratiet havde regeringsmagten.

I et interview efter talen uddyber statsministeren, at han mener, at selskabsskatten skal være en, "der ligger noget lavere end de 22 procent".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce