Annonce
Indland

Løkke og Frederiksen løber med omtalen i valgkampen

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
De to største partiers spidskandidater får ifølge opgørelse lige så meget omtale som de øvrige 11.

Selv om vi ikke har præsidentvalg i Danmark, så kan man godt via medierne få den opfattelse, at den igangværende valgkamp er et spørgsmål om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) skal styre landet de kommende fire år.

I hvert fald viser en opgørelse, som forskere på Roskilde Universitetscenter (RUC) har foretaget, at de to får meget mere omtale end de øvrige partiledere.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvor ofte de 13 partiledere har været omtalt på radio og tv i valgkampens første tre uger.

Det viser sig, at Lars Løkke Rasmussen har fået 28 procent af omtalen. Mette Frederiksen har fået 22 procent af omtalen.

- Det er en tendens, vi har set gennem de seneste valgkampe, hvor medierne vælger at fokusere på de store partier og giver dem rigtig meget taletid, selv om flere partiledere - allerede inden valgkampen startede - havde sagt, at de også kunne kandidere til statsministerposten, siger Mark Blach-Ørsten, der er professor på RUC.

Længere nede på listen finder man Kristian Thulesen Dahl (DF) med 12 procent samt Morten Østergaard (R) og Pia Olsen Dyhr (SF) med blot 5 procent.

Når det særligt er lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at sætte sig på mediebilledet i denne valgkamp, skyldes det ifølge Mark Ørsten også, at han og Venstres partiapparat har været gode til at planlægge pressemøder og udspil.

Blandt andet gav det masser af omtale, da statsministeren lancerede en bog, der indeholdt overvejelser om en mulig SV-regering.

Og netop forskellen i partiernes ressourcer kan være en forklaring på den skævvridning af de største partier, som fremgår af undersøgelsen.

- Der er en tendens til, at når tingene ruller, så bliver det dagens mest sjove, fantastiske eller skøre historie, der løber med opmærksomheden.

- Partiernes økonomi afhænger i høj grad af partistøtten, som udbetales i henhold til stemmetal. Derfor er systemet til en vis grad selvforstærkende, fordi de største partier også har de største økonomiske muskler.

Forskerne undersøger også omtalen i skriftlige medier og har konstateret, at mens Rasmus Paludan (SK) der får 9 procent af omtalen, er det tilsvarende tal for radio og tv blot 5 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce