Annonce
Aarhus

Løkke svarede unge om uddannelsesloft, atomkraft og cannabis

- Vi er nødt til at sige det som det er. Vi skal have statens budgetter til at hænge sammen. Så det er ansvarlighed at have en regel om dobbeltuddannelse, forklarede Lars Løkke Rasmussen. Foto: Kim Haugaard

Studerende på Aarhus Universitet fik to spørgetimer med statsministeren og to ministre.

AARHUS: Atomkraft, fleksibilitet i uddannelserne, genbrug og cannabis.

Studerende ved Aarhus Universitet bestemte selv emnerne, da de mandag fik ikke mindre end to spørgetimer i Stakladen med statsminister Lars Løkke Rasmussen flankeret af sine to "nyeste" ministre: uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, der begge blev ministre i maj.

De studerende brugte en app til via mobiltelefoner at skrive deres svar på stillede spørgsmål. For eksempel: Hvad kan gøre uddannelserne bedre? Svarene kom på en storskærm, Jo flere, der skrev det samme ord, jo større blev det.

Nu hvor Tommy Ahlers som minister for bl.a. universiteterne var trådt ind i løvens hule måtte han svare på de store blinkende ord "fleksibilitet i uddannelserne" og "fjern uddannelsesloftet".

- Jeg arbejder netop med at skabe større fleksibilitet. Vi forhandler politisk netop nu om, at man kan gå ud med en bachelor og arbejde i op til tre år, og så derefter vende tilbage og tage kandidaten på universitetet. Desuden vil jeg gerne samle flertal til at aflyse 1,08 gange-reglen med karaktererne, fordi uddannelser handler om kvalitet - ikke om hurtighed, sagde uddannelsesministeren.

Annonce
Miljø og fødevareminister Jacob Elleman-Jensen (tv), uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og statsminister Lars Løkke Rasmussen gav de studerende på Aarhus Univbersitet to timers spørgetime. Foto: Kim Haugaard

Bachelorer på banen

Men bachelorer har svært ved at få arbejde, blev der indvendt fra salen.

- ja, men vi er i gang med at forsøge at ændre holdningen til bachelorer gennem dialog med en lang række firmaer, så de kan få lyst til at ansætte bachelorer, sagde Tommy Ahlers, der gerne ser, at man kan tage en kandidat i to fag med et år til hvert fag.

Uddannelsesloftet, som han med øjenkontakt med statsministeren understregede hedder 'regel om dobbeltuddannelse', forsvarede han med henvisning til, at det er ganske få, det rammer. Men at det koster. Og Lars Løkke Rasmussen hjalp til:

- Vi er nødt til at sige det som det er. Udgifterne til uddannelserne er steget med 40 procent siden, jeg blev statsminister. Og vi skal have statens budgetter til at hænge sammen. Så det er ansvarlighed at have en regel om dobbeltuddannelse.

- Vi er i gang med at forsøge at ændre holdningen til bachelorer gennem dialog med en lang række firmaer, så de kan få lyst til at ansætte bachelorer, sagde forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers. Foto: Kim Haugaard

Atomkraft nej tak

Hvad er så det vigtigste område for at skabe et bæredygtigt samfund, blev tilhørerne spurgt. Og her blev atomkraft til en vis undren i panelet det største ord flankeret af genbrug.

- Atomkraft har en masse spændende aspekter, men miljømæssigt er der en masse affald, man skal af med, så jeg ser det ikke som en mulighed, sagde Jacob Ellemann-Jensen, mens Lars Løkke mente, det var et mærkeligt signal at sende ud i verden.

En tilhører var ikke tilfreds, men savnede argumenter for, at vi ikke skulle tale mere om atomkraft.

- Fordi det er pissefarligt, og ikke nødvendigt. Green Tech og vedvarende energi giver Danmark en enorm branding og konkurrencefordel ude i verden. Det skal vi ikke kaste ud til fordel for noget, der er så farligt som atomkraft, fastslog Lars Løkke Rasmussen.

Miljøministeren supplerede:

- Det er både farligt og dyrt og ingen vil have affaldet.

Forskningsministeren pegede på at forskningscenter Risø har atomaffald opmagasineret de næste 50 år, men derefter er der ikke fundet en løsning.

- Atomkraft har en masse spændende aspekter, men miljømæssigt er der en masse affald, man skal af med, så jeg ser det ikke som en mulighed, sagde miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen. Foto: Kim Haugaard

Indvandrere ja tak

En kvinde ville gerne høre om indvandringspolitikken, og hvor vi står nu.

Lars Løkke Rasmussen svarede, at vi er nødt til at have kontrol med indvandringen, men at hver 10. på arbejdsmarkedet er indvandrer. Det bør vi være glade for.

- Det er ulykkeligt trist, at hver gang vi vil liberalisere arbejdsmarkedet og sikre adgang til arbejdskraft udefra imødegås vi af Dansk Folkeparti. (...) Men vi har nu engang en sammensætning af Folketinget, der gør, at der ikke er så mange kombinationer at arbejde med. Socialdemokratiet er ikke til så meget og vil hellere snakke med Dansk Folkeparti, forklarede Lars Løkke Rasmussen.

Anslået 300 unge deltog i debatten i Stakladen med regeringen. Foto. Kim Haugaard

Cannabis nej tak

Legalisering af cannabis bliver samtidig ikke noget denne regering fremlægger, blev det slået kraftigt fast.

Selv om Jakob Ellemann-Jensen afslørede, at han havde prøvet at ryge tjald - på en Interrailtur som ung - gik stregen for ham ved medicinsk cannabis. Og ikke længere.

Lars Løkke supplerede:

- Nu kæmper vi for at få banket tobakken ud af samfundet, og så vil vi ikke samtidig tillade cannabis. Hvis du er rigtig uheldig kan du risikere at få en psykose første gang. Og argumentet med at vi tager det ud af de kriminelles hænder ... Skulle de så gå hen og stille motorcyklen? Nej, vel?

På tilhørerrækkerne sad blandet andet Mikkel Frost, statskundskabsstuderende:

- Jeg synes det var et rigtigt godt arrangement. Det var en fordel de havde så god tid til at svare. Det er især spændende, hvis vi kan få et mere fleksibelt uddannelsessystem, og man kan få flere til at ansætte bachelorer.

Malthe Vestergaard, statskundskab, supplerede:

- Det blev en god og reel debat uden alt for mange floskler. Jeg var især overrasket over så længe statsministeren gik ind i en debat med en kvinde, som læser på deltid og som havde problemer med en sagsbehandler. Det var flot, at hun ikke bare blev fejet af.

De studerende valgte selv via en app hvilke emner, der skulle diskuteres.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce