Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Løkkegaard vil veje alt på en klimavægt

Morten Løkkegaard er ude i sin tredje EU-valgkamp. I år tegner det ikke til en nedtur som i 2015. Dengang røg han ud, men kom senere ind som suppleant for Ulla Tørnæs. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Venstre og dermed Morten Løkkegaard ligger til et godt EU-valg. Han er partiets spidskandidat og ser klimaet, migrationen og frihandelen som de mest påtrængende opgaver for det kommende Europa Parlament.

EU-VALG: Sandt at sige var det småt med fornøjelser for Venstre efter valget til Europa Parlamentet for fem år siden: Partiet gik fra tre til to mandater. Taberen var Morten Løkkegaard, der trods 44.010 personlige stemmer måtte forlade parlamentet og lade sig nøje med en tjans som suppleant.

Her stod han på spring og overtog Ulla Tørnæs' parlamentsplads, da Lars Løkke Rasmussen gjorde hende til minister i februar 2016.

Men det var trængselstider for Venstre, for to måneder forinden var Jens Rohde skiftet til de radikale i protest mod Venstres asylpolitik. Dermed trådte Morten Løkkegaard ind som eneste venstrerepræsentant i Europa Parlamentet.

Nu står han som partiets spidskandidat til EU-valget 26. maj. Men han får givetvis kamp til stregen som vælgernes venstrefavorit. For her stiller tidligere forsvarsminister Søren Gade også op.

Dermed kommer Løkkegaard ikke alene op mod en partifælle med en enorm popularitet hos vælgerne, men også en partifælle, der i et interview i avisen Danmark har brugt ord som "klodset" og "lalleglad" om Morten Løkkegaard meget pro-europæiske linje. Det får ikke Morten Løkkegaard til at vakle i bevidstheden om sig selv som partiets kommende førstemand i Europa Parlamentet uanset hvem af dem, der løber med det største stemmetal.

- Som spidskandidat er jeg delegationslederen, sådan er det, sagde han på et EU-debatmøde på Fyens Stiftstidende 7. maj.

Som sådan sætter han også kursen for, hvor de store snitflader ligger i det kommende parlamentariske EU-arbejde:

Annonce

1 Klima og miljø

Al EU-lovgivning skal fremover vejes på en klimavægt, mener Morten Løkkegaard. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

- Klimabevistheden er steget eksplosivt, og det er blevet helt indlysende for alle, at vi er nødt til at sætte tempoet op. Klimahensynet skal være et princip, der strømmer gennem al EU-lovgivning, for man forhandler ikke med klimaet, siger han.

I praksis betyder det, at alt, der skal vedtages, skal vejes på en klimavægt, som han udtrykker det.

- Det gælder inden for alle områder - arbejdsmarked, miljø, transport, landbrug og så videre. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå klimamålsætningerne fra parisaftalen, og det skal vi. CO2-kvoterne skal ned, og der skal sanktioneres mod de lande, der ikke gør det, de skal, siger Morten Løkkegaard.

2 Migration

I tråd med den hjemlige partilinje ser også Morten Løkkegaard det som en kerneopgave at få styr på migrationen, især den illegale.

- Det er millioner af mennesker, som flytter sig. Der skal etableres et stop med solide ydre EU-grænse, det nedbrudte asylbehandlingssystem skal genetableres, og illegale migranter skal sendes hjem igen, siger Morten Løkkegaard.

Samtidig understreger han, at der er nogle forudsætninger, der skal på plads:

- Hvis ikke vi får løst de grundlæggende problemer, kan vi lægge os selv ned. Vi er blandt andet nødt til at hjælpe med at få Afrika på fode, ellers vil alt, vi gør, være spildt arbejde.

3 Frihandel

Frihandelen er selve grundstenen i EU's eksistens og hele forudsætningen for, at EU, efter Løkkegaards opfattelse, er blevet så stor en succes.

- Brexit illustrerer det meget godt. Briterne er godt i gang med at falde i afgrunden, mens resten af EU netop har indgået en handelsaftale med Japan, der omfatter en tredjedel af verdenshandelen, siger Morten Løkkegaard.

Men det er ikke er gjort med det, der er stadig kampe, der skal kæmpes for at sikre og udbygge frihandelen.

- Vi ser stadig protektionistiske initiativer rundt omkring, også i Europa. Det skal vi være opmærksom på og arbejde os ud af, siger Morten Løkkegaard.

Fremgang

Selv om et spidskandidatur ikke er en garanti i sig selv, peger meningsmålingerne på, at Morten Løkkegaard undgår en gentagelse af nedturen for fem år siden. Meningsmålingerne spår Venstre op til fire mandater, blandt andet fordi de borgerlige venner i Liberal Alliance og Konservative balancerer på risikoen for slet ikke at komme ind.

Om det kan udnyttes til yderligere at slå igennem hos vælgerne ser vi først, når EU-valgtrommerne buldrer igen om fem år.

- I bund og grund skal man bedømmes på sine resultater, og ser vi tilbage på indeværende periode, er jeg mest stolt over, at jeg som parlamentets hovedforhandler var med til at få en lovgivning igennem, der sikrer EU's 80 millioner handicappede større tilgængelighed inden for en række områder - fra smartphones til check-in-skranker i lufthavne.

- Jeg håber selvsagt, at jeg kan være med til på samme konkrete måde at sætte mit aftryk i de kommende fem år - og blive vurderet på den indsats, siger Morten Løkkegaard.

Man forhandler ikke med klimaet

Morten Løkkegaard, EU-spidskandidat for Venstre

Morten Løkkegaard

Morten Løkkegaard er 54 år og spidskandidat for Venstre til EU-valget 26. maj.

Han blev valgt første gang til Europa Parlamentet i 2009, men opnåede kun suppleantposten ved valget i 2015. Han vendte tilbage i 2016, da partifællen Ulla Tørnæs blev udnævnt til minister og forlod parlamentet.

I den mellemliggende periode var han medlem af Folketinget. Ved kommunalvalget i 2017 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Gentofte, hvor han er 2. viceborgmester.

Han blev uddannet journalist i 1988 og har blandt andet haft arbejde som nyhedsvært på TV Avisen.

Morten Løkkegaard bor i Charlottenlund med sin kone Connie Dahl Løkkegaard og tre sammenbragte børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce