Annonce
Aarhus

Løsgænger slog 19 af de nyvalgte på antal personlige stemmer

Trommeslager Steffen Rasmussen bankede ved byrådsvalget hele 19 af de valgte byrådsmedlemmer i antal personlige stemmer. Det var alligevel ikke nok til at sikre manden og hans helt egen liste en plads i det nye byråd. Foto: Kresten Mouritzen.

SF?er kom i byrådet, selv om slagne partifæller fik flere personlige stemmer. Solo-kandidat Steffen Rasmussen var større stemmemagnet end flertallet af de nyvalgte byrådsmedlemmer.

SFs Jan Ravn Christensen sikrede sig en plads i det nye byråd med blot 435 personlige stemmer. Det er det laveste stemmetal blandt samtlige 31 valgte i Aarhus.

Annonce

Til sammenligning var der næsten 100 gange så mange - 39.237 - der satte krydset ved borgmester Jacob Bundsgaard.

Men ikke nok med det.

Der var faktisk også to kandidater på SFs liste - Claus Thomasbjerg og Gitte Velling - der fik flere personlige stemmer end Jan Ravn Christensen. Og alligevel blev de ikke valgt ind i byrådet.

Og hvorfor nu det?

Fordi SFs medlemmer på forhånd har bestemt, hvilke kandidater, der står først for til at indtage de pladser, partiet måtte få i byrådet. SF opstiller på en såkaldt partiliste. Det betyder, at SFs vælgere reelt ikke har nogen indflydelse på, hvilke af partiets kandidater, der bliver valgt.

Løsgængeren Steffen Rasmussen fik et rigtig flot valg. 2.285 stemmer - heraf 1.743 stemmer personligt på Steffen Rasmussen.

Hele 19 af de 31 ny- og genvalgte byrådsmedlemmer fik færre personlige stemmer end den 28-årige trommeslager i bandet Sky Architects. Det gælder blandt andre 12 af de 13 socialdemokrater i det nye byråd.

Selv Kristian Würtz (S) - nuværende børn- og unge-rådmand og kommende rådmand for teknik og miljø - fik færre personlige stemmer end løsgænger Rasmussen, der aldrig tidligere har stillet op til byrådsvalg.

Så hvorfor kom Steffen Rasmussen ikke i byrådet?

Fordi han skulle have brugt næsten tre gange flere end de 2.285 stemmer, han og hans liste fik, for at sikre sig en byrådsplads.

De 12 socialdemokrater for eksempel med lavere stemmetal end Steffen Rasmussen blev trukket ind i byrådet i kraft af stemmer på partiet og ikke mindst af de næsten 40.000 stemmer, Jacob Bundsgaard trak alene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce