Annonce
Aarhus

Løvfald driller letbanen: Tog kunne ikke køre op ad Randersvej

Den stor letbaneudgave - Tango - har svært ved at komme op ad Randersvej. Foto: Axel Schütt

Der kører færre tog på Aarhus Letbane. Årsagen er, at den store udgave af letbanetogene har problemer med at komme op ad Randersvej.

AARHUS: Efterårets løvfald driller togene på Aarhus Letbane og ved flere lejligheder måtte letbanetogene onsdag opgive at komme op ad Randersvej.

Problemerne skyldes den forkerte kombination af blade på sporet og regn. Når våde blade klistrer sig på letbaneskinnerne, bliver sporene fedtede og togene får sværere ved at komme op ad bakken.

Problemerne betyder, at letbanen torsdag kører med færre tog - fire i hver retning i timen - på den indre strækning fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital i Skejby. På Odderbanen og på strækningen mellem Aarhus Universitetshospital og Lisbjergskolen er trafikken til gengæld normal.

Passagerer til og fra Odderbanen, der skal videre med letbanen mod Skejby og Lisbjerg skal desuden skifte på Aarhus H.

Det er nemlig kun den store og tungere udgave af letbanetogene - Tangoen - der har problemet. Derimod suser 'det lille' letbanetog Variobahn let og ubesværet op ad samme strækning.

- Vi har større erfaring med at køre med Variobahn, der samtidig har den fordel, at den er lettere end Tangoen. Lige nu arbejder man med en teknisk løsning på besværlighederne, forklarer kommunikationschef ved Aarhus Letbane Jens Velling.

Letbanetogene er nemlig indrettet således, at der kan strøes sand foran toget på skinnerne for at skabe bedre friktion.

- Vi prøver at se på, om vi kan justere sandet, så letbanetogene lettere kan køre op ad Randersvej, siger Jens Velling.

Annonce
Letbanen kører med færre afgange på strækningen mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital i Skejby. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skinner spules rene om natten

Hos Aarhus Letbane håber man på, at den justering kan hjælpe Tango-togene op ad Randersvej.

Samtidig sørger Aarhus Letbane for, at skinnerne spules rene for blade. Det arbejde foregår om natten.

Det er ingen overraskelse, at løvfald og fugtigt vejr giver problemer for trafik på skinner. Hvert år har blandt andre DSB samme udfordringer. Og problemet for letbanetogene er kun opstået, dels fordi trafikken på Grenåbanen ikke er i gang endnu - dels fordi Variobahn-togene endnu ikke er godkendt til at køre på hverken Odderbanen og Grenåbanen, hvor trafikken afvikles med sikkerhedssystemet ATP.

For når Trafikstyrelsen på et tidspunkt godkender Grenåbanen og ATP i Variobahn-togene er det slet ikke nødvendigt for Tango-togene at køre på strækningen til Skejby.

- Tangoen skal først og fremmest køre på Grenåbanen og Odderbanen, når vi får alle tilladelser på plads, forklarer Jens Velling, der understreger, at planen med at få gang i letbanedriften på Grenåbanen stadig hedder marts 2019.

Også færre tog fredag

Som sagt kører letbanen torsdag kun fire tog i timen hver vej på den indre strækning. Det bliver også frekvensen hele fredag.

Som altid er det fornuftigt at tjekke midttrafik.dk, hvis du har planer om at køre med Aarhus Letbane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce