Annonce
Danmark

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Morten Messerschmidt siger, at Inger Støjberg er velkommen til at skubbe ham til side, hvis hun vil have formandsposten. Det ville også være dumt at sige andet i den øjeblikkelige situation. Imens foregår den egentlige kamp stadig mod afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Naturlovene i dansk politik gælder ikke for DF. Her kan en formand vente på et for ham passende tidspunkt til at gå - også selv om han vurderede, at det passende tidspunkt først var efter fjerde valgnederlag i træk. Også selv om han har styret bilen mod grøften i mere end et halvt årti.

Man kan være kommende formand i DF, selv om man er dømt for svindel og dokumentfalsk og medansvarlig for partiets deroute.

Man kan være velkommen ikke bare i partiet, men på forsædet, selv om man skulle få en historisk dom i Rigsretten.

Annonce

Det er bare de åbenlyse overskridelser af naturlovene. Der er også dem, der foregår inde bag de tonede ruder.


Det er helt uhørt, at en formand - Kristian Thulesen Dahl - kan melde sin afgang, uden at folk omkring ham lynhurtigt finder nye positioner. Thulesen har ved at opbygge historien om Inger Støjberg som fremtidig DF'er - og oven i købet potentielt DF-formand - etableret et trumfkort i baglommen, som gør ham til en spiller i et spil, han aldrig burde have være i stand til at blive i.

Thulesen har - med hjælp fra Støjberg selv - fået skabt en stemning i hele partiet af, at det er givet, at Inger Støjberg bliver medlem af DF. Udadtil holder den rigsretsanklagede eks-Venstre-kvinde alle døre åbne, og men det er faktisk også lige præcis det, Thulesen selv gør.


Med Støjberg på forsædet er der pludselig en potentiel rolle for Thulesen i fremtidens DF, hvis der ikke dukker noget mere attraktivt op for ham uden for partiet. Når Thulesen taler om, at det er den kommende formand for partiet, der er afgørende for, om han for eksempel genopstiller til næste valg, kan man jo spørge sig selv, hvilken kommende formand der kunne tænkes at have brug for ham (og for den sags skyld for dem, som stadig hænger ved - Peter Skaarup og Liselott Blixt for eksempel)?

Morten Messerschmidt? Næppe.

Peter Kofod? Næppe.

Begge scenarier fører lige ud i intetheden for Thulesen.

Inger Støjberg - en ny formand, der overhovedet ikke kender partiets krinkelkroge? Det ville give mening.


Analysen i den del af DF, der ikke kliner sig op ad en formand på vej ind i fortiden, er, at Thulesen måske nok har fået Støjberg i nettet, men at hun faktisk ikke er interesseret i at gå direkte ud ad døren i Rigsretten og ind i lige netop formandskontoret i DF. Måske i respekt for de naturlove, hun har været vant til at leve under i Venstre.

Så når Morten Messerschmidt toner frem i Berlingske som erklæret kandidat til formandsposten i et makkerpar med Peter Kofod på næstformandsposten, skal man ikke nødvendigvis læse det som et powerplay for at vække Støjberg af drømmende illusioner om at blive formand i et parti, hun ikke engang er medlem af. Her skal lige indskydes, at blandt de mange, der i DF i hele og halve år har gået og sukket efter at få Støjberg om bord, skal man ikke regne Messerschmidt og Kofod, selv om de lige nu ikke kan holde til at tale højt om det.

Hun har aldrig været andet end en trussel for dem.


Man kan i mindst lige så høj grad læse Messerschmidt/Kofods formandskandidatur som et powerplay i forhold til Kristian Thulesen Dahl. Et forsøg på endelig at få vristet magten ud af hans døende hænder:

Thulesen skal ikke kunne drage fordel af at fået Inger Støjberg med på holdet i DF - i hvert fald ikke andre steder end i historiebøgerne. Og de figurer i partiet, der ikke kan finde ud af at frigøre sig fra en formand fra fortiden, skal kunne se klart og tydeligt, at de ikke kommer til at vinde noget som helst ved at blive på den position.

Hvis de vil noget, må de opgive deres tryghed og kæmpe på åben slagmark.


Messerschmidt og Kofod har hidtil ageret som to separate fløje i DF, der somme tider har haft sammenfaldende interesser (primært i forhold til at gøre livet usikkert for formanden). Skal man så opfatte dette som et fastnaglet signal om, at de nu har blandet blod for evigt?

Slet ikke.

Og her er vi så i øvrigt tilbage inden for naturlovenes grænser igen. Intet er kun, som det ser ud til at være. Det er det aldrig. Vi taler om en indtil videre midlertidig magtdeling, der ikke sker i omfavnelse, men med arme vredet om på ryggen.


Det lignede for eksempel en hjælp til Messerschmidt, da Kofod gik åbent ud og talte om at udskyde formandsvalget til februar - til efter afgørelsen af Messerschmidts anke af byretsdommen på seks månedes betinget fængsel for svindel og dokumentfalsk.

Det var det ikke, selv om Messerschmidt ikke havde andet valg end at bakke op om en udskydelse.


Morten Messerschmidt VIL være formand for Dansk Folkeparti. Al sandsynlighed taler for, at det kun vil blive vanskeligere for ham at blive det efter landsretten har talt. Ikke mindst hvis landsretten stadfæster eller skærper Messerschmidts dom. Ikke mindst hvis Messerchmidt bliver erklæret uværdig til at sidde i Folketinget, selv om han måtte gå rundt i den tro, at i hvert fald hans venner i blå blok ikke læner i den retning.

Er Messerschmidt først blevet valgt af et formentlig overvældende flertal af DF's delegerede i januar, kan der selvfølgelig stadig opstå diskussioner om, hvorvidt han kan fortsætte som formand efter landsretten, men det er altid lettere at klamre sig til et rat, man allerede har greb om, end at gå efter en post, man ikke har endnu.

Messerschmidt kan tage rattet nu og holde fast i det. Bliver han alligevel tvunget til at slippe, kan Kofod gribe det. Og har Kofod det først, hvem skulle så kunne sige, at han ikke kan holde fast, selv om der måtte være en aftale om, at en afluset Messerschmidt skal have det igen på et tidspunkt?

Analysen i den del af DF, der ikke kliner sig op ad en formand på vej ind i fortiden, er, at Thulesen måske nok har fået Støjberg i nettet, men at hun faktisk ikke er interesseret i at gå direkte ud ad døren i Rigsretten og ind i lige netop DF-formandskontoret.

Fra analysen
Annonce
Annonce
Aarhus

Rikke-Marie skal scannes for alvorlig sygdom, men hospitalet har først tid i 2024: - Jeg troede ikke mine egne øjne

AGF For abonnenter

Stiftens analyse: Det er ikke mange AGF-spillere, der kan se sig selv i spejlet - holdet skal finde en decideret måltyv, hvis de vil tilbage til den sjove ende af tabellen

Aarhus

Aarhus Pride lukker flere centrale gader: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Et af byens ældste spisesteder har kendt rigmand som erklæret stamkunde - det forstår man

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Aarhus

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Aarhus For abonnenter

Rådmand afviste fællesråds repræsentant til møde om havneudvidelse: Det beklager han nu

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Kultur For abonnenter

Genfødt rockband overgik alle forventninger: Kashmir slog hul i skyerne med sublimt comeback

Kultur

En læser undrer sig: Hvorfor dropper Friheden ikke musikere, som Tivoli i København aflyser af frygt for slåskampe?

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Debat

Vi sad med ryggen mod muren foran politikerne: Jeg er rystet over, hvordan det lokale demokrati fungerer

Aarhus For abonnenter

Fra Napoleons generaler til Jægergårdsgade: På Klassisk 65 er de danmarksmestre i at sable champagne

Aarhus

Køreplanen er klar: Letbanen skruer op for trafikken

Annonce