Annonce
Debat

Lad os betragte havneudvidelsen med en doughnut i hånden: Vi har brug for mere trivsel og færre materielle goder

"Vi er en gruppe klimaengagerede borgere, som i et par år har arbejdet for at få Aarhus Kommune til at bruge Kate Raworths model i forhold til energi, vækst, trivsel og globalt aftryk. Det burde være indlysende, når byen gerne vil være CO2-neutral i 2030", skriver Kirsten Krogh-Jespersen. Arkivfoto: J.P. Moczulski/Reuters/Ritzau Scanpix

Kan "doughnutmodellen" anvendes til en vurdering af fordele og ulemper ved udvidelsen af Aarhus Havn?

Den engelske økonom Kate Raworth har udarbejdet en model for, hvorledes vi kan indrette vores samfundsøkonomi, så den fremmer menneskelig trivsel uden at belaste de naturlige systemer, vi er afhængige af (Kate Raworth: "Dougnut økonomi", Informations Forlag 2018).

Doughnut-modellen ligner den runde kage med et hul i midten, doughnuten - deraf dens navn. Dens grundidé er, at vi skal indrette vores økonomi og samfund, så vi holder os indenfor doughnutens to cirkler – hverken overskrider den indre cirkel, som er FN's 17 verdensmål, eller den ydre cirkel, som er de planetære grænser.

Annonce

I stedet for vækst tager Kate Raworth konsekvent udgangspunkt i trivsel. Ud fra doughnutens sociale og planetære grænser stiller hun fire fundamentale spørgsmål som synsvinkler for et "byportræt" - her Aarhus:

1) Hvad skal der til for, at indbyggerne i Aarhus trives?

2) Hvad skal der til for, at byen Aarhus trives i sit naturlige miljø?

3) Hvad skal der til for, at Aarhus respekterer de planetære grænser?

4) Hvad skal der til for, at Aarhus respekterer trivslen for hele Jordens befolkning?

Disse fire synsvinkler kan bruges til at træffe beslutninger, der skaber balance mellem menneskers og planetens trivsel.

Debatten om det helt aktuelle spørgsmål "Skal havnen i Aarhus udvides?" kan have stor gavn af at blive underkastet disse fire synsvinkler.

Den første synsvinkel handler om, hvad der får mennesker i Aarhus til at trives, målt i forhold til FN's 17 verdensmål. Vil havneudvidelsen forbedre borgernes trivsel?

At have et arbejde er et af FN's verdensmål, og en større havn vil måske skabe flere arbejdspladser - i hvert fald i anlægsfasen. På sigt er det mere diskutabelt, hvor mange flere arbejdspladser der bliver tale om.

Endnu flere forbrugsgoder vil kunne strømme frit til Aarhus (og resten af Jylland). Vil vækst af forbrugsgoder fremme vores trivsel? Bagsiden af forbruget er forurenende transportforøgelse til vands og på land. Trafikken skaber mistrivsel i form af trængsel, møg og støj og udleder CO2. På samme måde kan man spørge til de øvrige 17 verdensmål og afdække fordele, ulemper og "neutralitet" for borgernes trivsel i forhold til havneudvidelsen.

Den anden synsvinkel handler om Aarhus i sin omgivende natur.

Vi ved, at en havneudvidelse vil true havmiljøets flora og fauna. Havbundens plantevækst, fisk og havpattedyr vil dø eller søge andre farvande. Opgravning fra de nye havneområder skal dumpes andre steder, hvor det vil ødelægge havmiljø og badestrande omkring Aarhus og andre steder.

Havneudvidelsen vil også ødelægge det unikke miljø omkring Tangkrogen og den unikke sammenhæng mellem "den grønne by ved det blå hav". Det er jo her, vi går tur.

Naturen og vores oplevelse af den bliver den store taber på bekostning af en udbygning af Aarhus ud i bugten.

Den tredje synsvinkel handler om planetens trivsel.

Aarhus har sat sig det ambitiøse mål at være CO2-neutral i 2030. Et godt mål, som imidlertid næppe kan opfyldes, så længe vi halter bagefter med etablering af vedvarende energi, så længe byen drives af ønsket om vækst og ikke trivsel.

Der er derfor god grund til at gentænke og omstille, så vækst ikke alene handler om vækst i materielle goder, men også om vækst i daglig trivsel.

En havneudvidelse vil både i anlægsfasen og i driften forøge CO2-udslippet betragteligt og CO2-neutralitet blive et uopfyldeligt mål.

For tiden bidrager den internationale transport til 48 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser. Det skal minimeres frem for at øges med en havneudvidelse i Aarhus.

Hvordan vil Aarhus kompensere for den forøgede udledning af drivhusgasser ved anlæg og drift af den nye havn?

Den fjerde synsvinkel handler om trivslen hos mennesker andre steder i verden.

En havneudvidelse henter sin begrundelse i ønsket om mere import af udenlandske varer, fra svinefoder, træpiller, over tøj og elektronik til frugt og grønt.

Hvis man har anset vækst i forbrugsgoder for trivselsfremmende for os i Aarhus, må det næste spørgsmål blive: Under hvilke betingelser varerne er blevet produceret?

Større krav til trivsel for mennesker også andre steder i verden vil selvfølgelig fordyre varerne. På sigt og med Jordens overforbrug af ressourcer må behovet for import reduceres - ikke udvides.

Doughnut-modellen som analyse- og styringsredskab, når vidtrækkende beslutninger skal træffes – i Aarhus, i Danmark og i verden - gør det muligt at afveje fordele og ulemper, både for menneskers liv og trivsel og også for planetens liv og trivsel. Modellen er så enkel i sin grundtænkning, at alle kan bidrage til analyserne – kommunen, virksomhederne, byggeri- og transportsektorerne - og borgerne.

Havneudvidelsen er udtryk for en business as usual-tænkning (vi gør, som vi plejer, red.): Vi skal vækste for at holde vores position. Doughnutten anviser det forbrug, vi har til rådighed inden for "klodens" rammer, og vi har allerede udnyttet vores del af puljen for i år.

"Hvordan vil Aarhus kompensere for den forøgede udledning af drivhusgasser ved anlæg og drift af den nye havn", skriver Kirsten Krogh-Jespersen. Foto: Jens Thaysen

Der er derfor god grund til at gentænke og omstille, så vækst ikke alene handler om vækst i materielle goder, men også om vækst i daglig trivsel. Hvordan vil kravene til en havn være om 10 år? Skal vi stadig have vores varer fra Asien, Kina, Brasilien, eller skal vi have lokale varer? Skal transporten drives af fossile brændstoffer?

Hvis producentlandene skal vækste, så skal det ske under ordentlige forhold (højere løn og bedre arbejdsmiljø) og med en CO2-afgift pålagt varerne. Forhold, som sikkert vil lægge en dæmper på omfanget af importerede varer.

Er der alternativer til den ekstremt omfattende udvidelse?

Vil det øge prisen på varerne – og er det eventuelt en pris, vi som forbrugere vil være indstillet på at betale (eventuelt i form af mindre forbrug) mod til gengæld at få en mindre, moderne havn, mindre indgribende i Aarhus-landskabet? Som eventuelt kunne indeholde trivselsområder for byens beboere? Et åndehul, hvor der også er plads til træer, solfangere, legepladser, vindmøller, havn for kajak, sejlads, løb, gåture og afslapning.

Vi er en gruppe klimaengagerede borgere, som i et par år har arbejdet for at få Aarhus Kommune til at bruge Kate Raworths model i forhold til energi, vækst, trivsel og globalt aftryk. Det burde være indlysende, når byen gerne vil være CO2-neutral i 2030.

Doughnutgruppen tæller medlemmer fra Mellemfolkeligt Samvirke, Seniorer uden Grænser, Fronthuset og Midtbyens Fællesråd.

PS. Vi i Doughnutgruppen i Aarhus minder om, at Danmark 28. marts 2022 havde opbrugt vores kvote for udnyttelsen af planetens ressourcer og for CO2-udledning for hele 2022. Hvordan passer dette med ønsket om en havneudvidelse?

Annonce
Byudvikling For abonnenter

Nye toner: Borgerne får bedre muligheder for at blande sig i byudviklingen

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Revy-grin tilbage i Smilets by: Aarhus får igen sin egen revy

Sport For abonnenter

Tre teams er tilbage i kampen om det nye stadion i Aarhus: Disse mageløse stadioner har de arbejdet på tidligere

Alarm 112

Batteri-virksomhed brød pludselig i brand: Beredskabet var massivt til stede

Aarhus For abonnenter

Blufærdighedskrænkelse eller ej? Derfor er stripshow i Universitetsparken næppe strafbart

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Sport

Nyt Aarhus Stadion: Verdensberømte arkitekter med store stadioner på samvittigheden stadig med efter udskilningsrunde

Basketball For abonnenter

Se med her: Bakken Bears gik efter DM-guldet i kampen mod Svendborg Rabbits

Debat

Her findes ingen utidig snak om ældrebyrde: Seniorbofællesskabet Sonnesgården bygger de smukkeste broer mellem mennesker

Aarhus

Northside-direktør spåede godt billetsalg: Nu sælger festivalgæsterne deres billetter til spotpriser

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aarhus

Så slap betjentenes tålmodighed op: 29-årig bilist måtte gå hjem

AGF For abonnenter

Hvem skal være ny cheftræner i AGF? Se Stiftens 10 bud fra drømmetræneren til de frække outsidere

Aarhus

Se video og alle billederne: 3000 unge festede alkoholfrit i Grimhøj til kæmpe sidste skoledags-fest

Annonce