Annonce
Debat

Lad os forvilde skoven: Behøver vi mennesker at fylde det hele?

"Parkerne og Marselisborgskovene og lignende har vi endnu. Problemet er netop, at vi har dem, alle os århusianere, med hver vores idé om, hvad skoven skal bruges til. Er det for meget forlangt, at et lille område af vore fælles skove bliver lukket op, så vildskaben kan gøre sit indtog", skriver Tommy Kaae. Arkivfoto: Jens Thaysen
Annonce

DEBAT: Da jeg for et par år siden vendte tilbage til Aarhus fra lidt mere landlige omgivelser, havde jeg flere gange beundret de steder i byen, hvor græsset fik lov at gro, og hvor rabatter stod med vilde blomster. Disse initiativer gav håb for de svageste i vores samfund, nemlig vilde organismer.

Jeg havde i flere år boet, hvor folk, der lod deres plæner stå, blev voksenmobbet eller fik besøg af grundejerforeningen, og hvor marker blev (og bliver) pløjet helt til kanten af asfalten. Så lidt begyndende vildskab var og er for mig en fryd for øjet, for der er der liv og håb. Tænk, at det er i byerne, der er natur!

Endnu bedre blev det, da man nu ville gøre Marselisborgskovene vilde. For hidtil har der været meget få og små landområder, hvor vi har ladet naturen være med et minimum af menneskelig kontrol. Så min frustration var stor, da et par borgerlige partier begyndte at trække i land. De ville alligevel ikke give plads til det vilde i skoven.


Lige nu kan Marselisborgskovene sammenlignes med en legeplads, hvor institutionsbørnene står og kigger på legeredskaberne, som alle uden undtagelse er optaget af en flok rockere.


Der er ingen tvivl om, at den eller de personer, der i sin tid lod skovene etablere, var fremsynede, og heldigvis står skovene endnu. De er til stor glæde for gående, hundeluftere, mountainbikere, orienterings- og motionsløbere osv., hvilket forhåbentlig holder de nuværende kommunalpolitikere bevidste om, at fremtidig byudvikling og rekreative/naturområder skal gå hånd i hånd. Det er ikke rigtigt til at se det, hvis de gør?

Men parkerne og Marselisborgskovene og lignende har vi endnu. Problemet er netop, at vi har dem, alle os århusianere, med hver vores idé om, hvad skoven skal bruges til.

Er det for meget forlangt, at et lille område af vore fælles skove bliver lukket op, så vildskaben kan gøre sit indtog?

Lige nu kan Marselisborgskovene sammenlignes med en legeplads, hvor institutionsbørnene står og kigger på legeredskaberne, som alle uden undtagelse er optaget af en flok rockere.

Rockerne er selvfølgelig os og børnene vild, smuk, livskraftig og fremtidig natur, som i dag bliver afskåret fra at udfolde sig og lege. Altså ikke en legeplads for biologer, men et levested for insekter, krybdyr, padder, fugle og pattedyr m.fl.og et oplevelsesparadis for kommende generationer, der som vi med vores skove vil sende en taknemmelig tanke til de fremsynede politikere, der lod vildskaben brede sig i skovene.

Behøver vi at fylde det hele?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF For abonnenter

Kommentar: Sagen om Peter Christiansen handler ikke om penge, men om selvforståelse - og AGF har fået sendt et signal til FCK

Annonce