Annonce
Sport

- Lad os spille kampen, og så må vi se, hvad der sker

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har tidligere sagt, at han træder tilbage, hvis han ikke formår at få Louise Burgaard og holdkammeraterne videre fra den indledende VM-gruppe. Den melding er ikke længere så kategorisk. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen vil have fredagens skæbnekamp mod Frankrig overstået, inden han tager stilling til, hvad der skal ske fremadrettet. Det kategoriske er pillet ud af hans melding om træde tilbage, hvis Danmark ryger ud. Louise Burgaard advarer mod fransk klubkammerat.

JAPAN - KUMAMOTO: Fredagens altafgørende VM-kamp mod Frankrig kan blive den sidste store betydende kamp med Klavs Bruun Jørgensen som landstræner.

- Jeg sagde op til slutrunden, at hvis jeg ikke følte, at jeg kunne flytte holdet, og forbundet ikke mente, at jeg stadig er den rette, så er jeg klar til at træde tilbage.

Det holder landstræneren fast i, men han siger nu ikke længere i utvetydige vendinger, at det er farvel og tak, hvis Danmark ikke slår Frankrig og ryger ud af VM inden mellemrunden.

- Det skal give mening. Og det synes jeg, at det gør. Lad os nu spille den her kamp, og så må vi se, hvad der sker. Den snak må vi tage bagefter, lød meldingen fra Klavs Bruun Jørgensen, da der torsdag blev lagt sidste hånd på forberedelserne til fredagens gyser.

Og modstanderen er altså Frankrig. Det er altså de forsvarende Europa- og Verdensmestre, og det er bare hård kost.

- Kampen er altafgørende. Det er fortsæt eller slut, men sådan er gamet. Vi vidste, at vores pulje var hård, og når vi kigger tilbage, er vi ærgerlige over, at vi ikke har et, to eller tre point mere.

- Vores perioder med for mange fejl og brændte chancer har kostet. Jeg glæder mig over, at præstationen mod Brasilien var god. Den bygger vi videre på. Jeg føler i hvert fald, at vi er klar.

Annonce
Det er fortsæt eller slut, men sådan er gamet.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen

Pas på Grace Zaadi

Det er Louise Burgaard også. Hun spiller til daglig i Metz, hvor hun er holdkammerat med Grace Zaadi, der er den store motor og kreatør på det franske hold.

- Hun er hjernen på vores klubhold og er en komplet spiller. Som playmaker er hun selv farlig, god til at sætte sine backs op og sindssyg stærk i vurderingsspillet.

- Når man tror, at man har lukket hende ned, kommer der en finurlig aflevering til fløj eller streg. Hende skal vi forsøge at få styr på, men de har mange dygtige individualister, forklarer Louise Burgaard.

Den danske højre back tror dog på sejr i den altafgørende kamp.

- Ja, selvfølgelig. Vi gjorde det godt mod Brasilien, og jeg er specielt glad for, at vi fik kampen lukket og vandt sikkert. Der er mange gode ting, som vi skal tage med videre. Men jeg siger bare, at vi skal spille godt for at slå Frankrig – og det har vi tænkt os at gøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Husk nu 2020

Det er blevet nytårsaften. En aften, som af mange ses som “årets aften”. En aften, hvor vi kollektivt gør status og giver en ny chance. Festen nytårsaften skal være vildere og større end den plejer at være. Og vi skal spise endnu mere mad og være endnu smukkere klædt end nogensinde før. Og så skal vi huske at gøre os nogle nytårsforsætter. Nytårsforsætter er lidt en sjov størrelse. De er blevet vores årlige “touch-base” på den personlige udvikling, som vi egentligt gerne vil tage, men ifølge statistikkerne har svært ved at indfri. Så mange af os gør som kartoffelavler Oluf Sand gør det, med sine julegaver, nemlig ønsker os det samme i år, som vi plejer at ønske os, for det nye år. Og det er jo egentligt lidt skørt, at vi bruger nytåret til at ville forbedre noget i vores liv. For dagen i dag, er jo ikke mere særlig end dagen i går. Det øjeblik, du oplever lige NU, er altid det samme. Begreber som “sidste år”, “næste år”, “2019” og “2020” - er begreber der KUN findes i den kollektive fantasi. Det eneste sted, du nogensinde kommer til at møde “morgendagen”, det er i dit hoved. Der er kun lige NU! I det lys burde det eneste ønske, vi mennesker har, være ønsket om at være tilstede i nuet. Det må, alt andet lige, være det vigtigste sted at være - hele livet. Og mon egentligt ikke, at mange af de andre ønsker vi går og har for os selv, ville “gives os i tilgift” - når vi er til stede i nuet? For i det at være tilstede i nuet byder os at være nærværende og mere mindfull. Og dermed også mindre fyldt af vores ego-styrede tanker om hvad vi; burde, kunne, skulle og må gøre. Sådan oplever jeg det i hvert fald, i min model af verden. Nytårsaften 2019 havde jeg mange overvejelser omkring. Skulle jeg rejse væk og opleve noget nyt? Eller skulle jeg blive hjemme i DK og takke ja til den ene eller den anden festlige sammenkomst? I stedet for nogle af mulighederne, valgte jeg i år noget helt andet. Nemlig at tilbringe min aften, med det menneske der kender mig allerbedst - mig selv. Jeg skal ikke noget - og jeg var kun mig selv.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];