Annonce
Sport

Lam OL-guldvinder: Jeg kunne være død

Den tidligere topatlet Kristina Vogel har mistet følelsen i begge ben og sidder i rullestol efter et styrt.

Livet har ændret sig 180 grader for Kristina Vogel, der i juni styrtede på cyklen under træning og blev lam.

Den dobbelte OL-guldvinder i sprint er dog lettet over bare at være i live. Det fortæller hun onsdag i sin første offentlige optræden over for medierne, da hun havde indkaldt til pressemøde i Berlin.

- At styrte er en del af cykling. Jeg kunne være død, jeg var utrolig heldig, siger Vogel ifølge AFP.

Tidligere har hun udtalt sig til det tyske medie Der Spiegel, men ellers har hun været tavs efter ulykken.

Tyskeren kolliderede i høj fart med en anden rytter på cykelbanen i Cottbus i juni og kom alvorligt til skade med ryggen og er helt følelsesløs i begge ben.

- Det er et faktum. Jeg er ikke en maskine. Der var tider, hvor jeg lærte at lade tårerne trille, og jeg har aldrig grædt så meget.

- Mit liv har ændret sig 180 grader. Men jeg er her, på to hjul eller på fire hjul. Jeg har ikke brug for at gemme mig, siger hun.

I dag sidder hun i kørestol, når hun skal bevæge sig rundt. Hun kan ikke cykle eller gå.

- Jeg ved, jeg aldrig kommer til at gå igen, siger 27-årige Vogel, som leder efter nye målsætninger.

- Hvad skal jeg være ked af? Situationen er, som den er. Jeg skal selvfølgelig finde andre mål, siger hun.

Vogel har ud over de olympiske medaljer også vundet 11 VM-titler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce