Annonce
Erhverv

Landbrug & Fødevarer: Skal landbruget være grønt og klimavenligt, kommer vi ikke uden om Roundup

Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Landbruget står med en stor opgave. Vi skal producere mere mad til en stigende befolkning, men med mindre belastning af klimaet.

Det er et arbejde, som Landbrug & Fødevarer går helhjertet ind i. Vi har præsenteret en vision om en klimaneutral dansk fødevareproduktion i 2050, og sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi fremlagt en konkret plan om udtagning af dårlig landbrugsjord, som ikke længere skal dyrkes.

Et grønt og klimavenligt, men på samme tid højeffektivt landbrug er altså, hvad både erhvervet selv og politikerne efterspørger.

Derfor har jeg utrolig svært ved at forstå, at man i den seneste tid har hørt udmeldinger fra politikere fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, som vil have forbudt brugen af glyphosat, som er det aktive stof i ukrudtsmidlet Roundup.

Glyphosat er afgørende vigtigt for landbruget, da det løser nogle grundlæggende udfordringer med ukrudt, og der findes ikke nogle seriøse alternativer. Stoffet er på verdensplan det mest anvendte og det bedst undersøgte.

I Danmark vurderer Miljøstyrelsen, at glyphosat er sikkert at bruge og ikke til fare for drikkevandet.

EU’s fødevareagentur, EFSA, har undersøgt stoffet og konkluderet, at det er sikkert at bruge i forhold til menneskers sundhed og miljøet.

Men alligevel vil regeringens støttepartier altså forbyde stoffet, samtidig med at man dagligt opfordrer landbruget til at tage ansvar i den grønne omstilling. Det er en helt skæv måde at se verden på, med kravet om mere mad for mindre indsats in mente.

Forbydes glyphosat, vil ukrudtet skulle bekæmpes med traktor, plov og harve - eller hakkejern. Landmændene vil have behov for at foretage ekstra stubharvning og dyb pløjning. Resultatet bliver et markant større forbrug af diesel med mere CO2-udledning som konsekvens.

De landmænd, der arbejder med reduceret jordbearbejdning vil være nødsaget til at lægge deres drift fuldstændig om.

Det er paradoksalt nok en dyrkningsform, som De Radikale i deres nye klimaplan ”Klimaet kalder”, vurderer ”har meget lovende perspektiver, især i forhold til klima, natur og miljø”.

Med større behandling af markerne vil vi, som for årtier siden, se sorte marker om efteråret. Det vil være stærkt skadeligt for markernes evne til at holde på kvælstoffet og dermed til skade for vandmiljøet. Sorte marker vil også være negativt i forhold til biodiversiteten.

Alligevel synes nogle partier altså, at det er en god idé at forbyde landmændene at bruge stoffet. Det er svært for mig at se, hvad man vil opnå - ud over at signalere grøn handlekraft.

Det er blot en vildledt handlekraft, som vil have den stik modsatte effekt og gøre det endnu vanskeligere at opfylde de store ambitioner for landbrugets klimaindsats. Det er da et paradoks, der er til at få øje på.

Når vi kæmper hårdt og vedvarende mod et forbud mod brug af glyphosat, handler det ikke om, at vi er bagstræberiske. Årsagen er, at et forbud reelt kun har negative konsekvenser.

Landbruget får ofte at vide, at vi skal gøre op med vanetænkningen og turde gå nye veje. Når jeg hører krav om forbud mod glyphosat, så tænker jeg, at også politikere må have modet til at gøre op med symbolpolitik og rygmarvsreaktioner, hvis vi sammen skal nå de ambitiøse klimamål.

Annonce

Forbydes glyphosat, vil ukrudtet skulle bekæmpes med traktor, plov og harve - eller hakkejern.

Resultatet bliver et markant større forbrug af diesel.
Glyphosat er afgørende vigtigt for dansk landbrug, lyder det i dagens klumme. På billedet her sprøjter en landmand en mark ved Klarup nær Aalborg en novemberdag i 2008. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce