Annonce
Danmark

Landbruget er langt fra reduktionsmål: Vi kan ikke alene

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis landbruget skal nå mål om kvælstofreduktion, så skal staten og kommunerne hjælpe til, siger direktør.

Landbruget kan nå de reduktionsmål, som er sat i forbindelse med landbrugspakken fra 2015, men det kræver et samspil mellem stat, kommuner og landbrug.

Sådan lyder det fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevares viceområdedirektør for vand og natur, Anders Panum Jensen.

- Det er de tre parter, der skal spille sammen, hvis der skal leveres. Vi tænker ikke, at det er umuligt.

- Det har været sådan, at de ordninger og godkendelser, som landmændene skal have for at levere, har taget for lang tid at få. Landmændene kan ikke gøre noget, før de får grønt lys fra myndighederne, siger han.

Landbrugspakken fra 2015 betød, at landmændene fik lov til at gøde mere.

Til gengæld skulle de gennem miljømæssige tiltag som for eksempel etablering af vådområder og skovrejsning reducere udledningen af kvælstof.

Men nye foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser ifølge Berlingske, at udledningen kun blev reduceret med 31 ton i 2019 mod en ambition på 1735 ton.

- Vi går ud fra, at når ministeriet laver rammen om sådan en indsats i landbrugspakken, så sørger de for deres egen del, nemlig at få ordningerne op at køre i det rette tempo.

- Det er ikke gået så hurtigt, som det burde, og vi har helt fra starten rykket for det. Nu er vi ved at være der, hvor problemerne med godkendelser snart er væk, så nu kan der komme hul på ketchupflasken, siger Anders Panum Jensen.

Han forsikrer, at der er stor velvilje blandt de danske landmænd.

Ifølge Altinget søgte ellers kun 40 landmænd kommunerne om byggetilladelse til et minivådområde i 2018, men det skyldes problemerne med at få godkendelser fra staten, forklarer Anders Panum Jensen.

- Landmændene skal først have godkendelse fra staten, før de kan bede kommunen om en byggetilladelse.

- Men problemerne synes at være løst nu, så vi er optimistiske. Vi oplever god vilje hos myndighederne, men det har taget lang tid, og der har været mange bureaukratiske forhindringer i at få åbnet ordningerne, siger han.

Ifølge Berlingske skal der næste år ske en reduktion på 2450 ton.

/ritzau/

Annonce
Politisk aftale om Fødevare- og landbrugspakken fra 2015
Artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce