Annonce
Danmark

Landmænd opruster i kampen mod kæmpe gasledning: Vil hyre advokat

En række landmænd fra Stenderup-halvøen er gået ind i kampen for at sikre bedre rettigheder i forbindelse med gasledningen Baltic Pipe. De vil hyre en advokat for at få undersøgt sagen til bunds og gå i kødet på bygherren Energinet. Foto: Søren Gylling
En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig dårligt behandlet i sagen om den store gasledning Baltic Pipe, der snart skal graves ned på tværs af landet og krydse deres marker.

Gasledning: Jord er bare noget, man graver i.

Umiddelbart vil de fleste nok kunne tilslutte sig udsagnet, men ikke landmænd. Jord er for dem et livsgrundlag. En indtægtskilde, som bliver ødelagt, hvis man ikke behandler den med omtanke.

En gruppe landmænd fra Stenderup-halvøen ved Kolding føler sig lige nu angrebet på den jord, der i generationer har brødfødt deres familier, og derfor planlægger de et modangreb.

Fjenden er Baltic Pipe - et 80 centimeter bredt og op mod 950 kilometer langt gasrør, der skal graves ned på tværs af landet og ligge klar til at transportere gas fra Norge til Polen i 2022. Bygherren på projektet er Energinet, der ejer og udvikler det danske el- og gasnet, og landmændene beskylder selskabet for at negligere de problemer og udgifter, der ifølge dem vil opstå i kølvandet på, at gasledningen graves ned.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet. Gasledningen starter i Nordsøen fra den eksisterende Europipe II-rørledning mellem Norge og Tyskland, går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen. Den vil krydse 13 danske kommuner.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022, og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Kæmpe problem

Blandt andet derfor har tre landmænd fra Stenderup-halvøen sendt et brev ud til alle jordejere i projektområdet, der strækker sig fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, for at søge tilslutning og økonomisk opbakning til at hyre en advokat, der kan varetage jordejernes interesser. Ligeledes vil landmændene bede advokaten undersøge det juridiske grundlag for beslutningen om at anlægge Baltic Pipe. De stiller spørgsmålstegn ved, om gasledningen virkelig tjener almenvellet, sådan som det lyder i myndighedernes begrundelse for projektet.

- Vi er ikke ude på at tjene penge på det her, men vi vil sikre, at vi bliver holdt skadesløse og bliver behandlet ordentligt. Det gør vi ikke, som tingene ser ud nu, og det er et kæmpe problem, for det er vores levebrød, siger planteavler Brian Langhoff, der er en af de tre underskrivere, som alle skal lægge jord til op mod en kilometer gasledning.

Stor opbakning

De tre landmænd bag initiativet tæller foruden Brian Langhoff planteavlerne Christian Bramsen og Anker Bruhn. De har endnu ikke modtaget bindende tilsagn fra øvrige landmænd om, hvorvidt de ønsker at bidrage økonomisk til advokathjælp. Derfor ønsker de tre ikke på nuværende tidspunkt at fortælle, hvor mange landmænd der ser ud til at bakke op.

- Men vi har fået så mange tilkendegivelser, at vi tror på, at vi kan gå i gang. Toget kører, siger Anker Bruhn, der endnu ikke kender prisen, landmændene må betale for at få ekstern hjælp.

Inititativet kommer, efter at 12 landbo- og familielandbrugsforeninger i fællesskab har arbejdet for at sikre jordejerne de bedst mulige vilkår i forbindelse med Baltic Pipe. I fællesskab har foreningerne og Energinet udgivet en folder, der gør rede for, hvordan projektet bliver gennemført på landbrugsjord, og hvordan Energinet vil håndtere gener og skader.

Ulønnet arbejde

Men trods samarbejdet mener landmændene fra Stenderup-halvøen, at der fortsat ligger en lang række ubesvarede spørgsmål, som Energinet bør tage stilling til. Det gælder eksempelvis i hvor mange år frem, landmændene kan få erstatning for skader på dræn og jord, hvem der har det økonomiske ansvar for gasledningen, når den har udtjent sin værnepligt, og regningen for de mange timer, landmændende skal bruge på at sætte sig ind i sagen.

- Det er totalt ulønnet arbejde. Vi har travlt i forvejen, men de timer, vi skal bruge på at dokumentere forholdene på vores marker og på at sætte os ind i sagen bliver anset for interessetimer i vores egen virksomhed. Det er total mangel på respekt, siger Brian Langhoff.

Chefkonsulent i Energinets afdeling for arealer og rettigheder Ole Daugaard Buhl forklarer, at Energinet løbende forsøger at informere så grundigt som muligt om projektet via både breve, telefonopkald og personlige møder, så de berørte landmænd har alle de informationer, de skal bruge.

- Men det er et stort infrastrukturprojekt, som berører mange, og det kan nok ikke undgås, at den enkelte skal bruge tid på at tage stilling til informationer og sætte sig ind i projektet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce