Annonce
Kultur

Landmand og forfatter: Lone vil have børn og unge til at lave sund mad

Lone Landmand har netop udgivet "Det man spiser er man selv", som hun håber børn og unge vil bruge. Foto: Morten Pape
Ny bog skal fortælle, at man ikke bare skal spise, fordi man er sulten. Læserne skal også vide, hvad de putter i munden, og hvad maden gør for kroppen, og forfatter vil gerne have fat i de generationer, der er til at påvirke.

Amstrup: En knitrende pande står på gasblusset i køkkenet, og på panden ligger en flok frikadeller og sender delikate dufte ud i hele rummet.

Sådan burde det være i alle hjem, mener Lone Vitus, som bor på Brandbygegaard sammen med Søren Kvist. Frikadellerne er nemlig lavet af grøntsager og fri for kunstige tilsætningsstoffer. Og så er de både lækre og lette at lave.

Det har været målet med opskriften, der er en af mange i en ny bog, som udkom søndag 3. november.

- Det skal være en brugsbog. Den skal give de store børn og unge viden om de konsekvenser, der er ved at vælge, det de spiser. Og de skal have lyst til at lave maden selv. Jeg vil gerne give dem bedre vaner end generationen før dem er ved at udvikle. Opskrifterne er enkle at gå til, og råvarerne er til at få fat i, siger hun.

Udover at drive gården sammen med Søren Kvist er hun også forfatter og debattør. Gården drives økologisk, og hvor de fleste landmænd bruger udtrykket sprøjtemidler, så er Lone Vitus konsekvent. Ordet bliver til sprøjtegifte, når det kommer ud af hendes mund.

For fem år siden udgav hun debatbogen "Mad vs. Fødevarer", hvor hun kritiserede den konventionelle fødevareproduktion. Og mange kender parret på Brandbygegaard under navnene Lone Landmand og Søren Sørøver, både fra fødevaredebatten og fra deres blog. Samt fra bøgerne.

Annonce
Jeg vil gerne give børn og unge bedre vaner, end generationen før dem er ved at udvikle.

Lone Landmand, forfatter

Arbejder dagen lang

Sørøveren er direktør for Det flydende Forlag, og landmanden skriver på livet løs. "Du bliver hvad du spiser" er bog nummer syv fra hendes pen, og det er trods alt en del, når tiden fra solopgang til solnedgang går med arbejdet på gården.

I den nye bog fortæller hun først, hvad der sker med kroppen, når vi spiser god og dårlig mad. Derefter følger et afsnit om de forskellige fødevarer, vi indtager.

- Jeg skrev "Mad vs. Fødevarer" på en helt anden måde, til voksne. Det var en debatbog for at skabe en folkelig ændring, og der er sket rigtigt meget. Salget af økologiske fødevarer er vokset meget, det er den største enkeltstående udvikling på en varegruppe, og det er virkelig opmuntrende. Men det er bare ikke tilstrækkelig i forhold til de problemer, vi står i, siger Lone Landmand

Hun vil have børn og unge til at tage grydeskeen i egen hånd, og derfor er den nye bog skrevet til dem.

Vi er rige og syge

Problemerne med at bruge pesticider er ifølge Lone Landmand tab af biodiversitet, som fører til mangel på insekter og bier, som er med til at bestøve planter. Sprøjtegifte i grundvandet og dårligt helbred er andre problemer.

- Vi er nogle af de rigeste og nogle af dem, der er mest syge. Hver tredje får kræft, og der er fertilitetsproblemer, overvægt og diabetes 2. Der er brug for større fokus på at træffe de rigtige valg. Det forsigtighedsprincip, vi tidligere brugte i fødevarelovgivningen, savner vi i dag, siger Lone Landmand.

- Hvordan kan du vide, at det handler om sprøjtemidler, når folk får kræft?

- Man laver af gode grunde ikke forsøg på mennesker. Men man ved, at 30-40 procent af kræfttilfælde kommer som følge af miljøpåvirkning, og sprøjtegifte er en del af det. Vi går alle rundt og udskiller roundup og sprøjtegifte i vores urin, men vi kan godt gøre noget for at have en lavere belastning. Hvis vi ikke mener, sprøjtegiftene gør noget godt, så må det alt andet lige være sundere at undgå dem, det er sund fornuft. Det er midler, der er lavet for at forstyrre levende organismer, og det er vist kun få, der ønsker dem rettet mod systemer, der er inde i os. Der er rester i grundvandet og i luften, som vi ikke kan undgå. Det er et spørgsmål om at være fornuftig og passe på sig selv, hvor man kan. Der er ikke noget helligt i det, det er sund fornuft, mener Lone Landmand.

Bogen er illustreret af Hjortefar alias Mads Hjort. Foto: Morten Pape

Alt er uden kød

Alle opskrifter i den nye bog er uden kød, for det får de næste generationer brug for at kunne håndtere. Men ifølge forfatteren er det svært at sige, om økologisk eller almindeligt landbrug er værst for klimaet.

Og de undersøgelser, der laves, skal man være kritisk overfor, som for eksempel rapporten fra DTU og Aarhus Universitet, som gav mange overskrifter om, at dansk oksekød ikke er værre for klimaet end kaffe, slik og alkohol. Siden viste det sig dog, at landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer havde skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse om rapporten.

- Hvis man skal have mælk og kød, så vælg det fra dyr, der har gået ude og på græs. De bliver mindre syge, så antibiotikaforbruget bliver mindre. Men vigtigst af alt, spis færre animalske produkter. Bogen skulle gerne give læserne en bagage af viden til at træffe oplyste valg, siger forfatteren.

Og opskriften på at lave frikadeller uden kødfars.

Lone Landmand: "Det man spiser er man selv."

Illustreret af Mads Hjort, trykt af Narayana Press og udgivet af Det flydende Forlag.

Man kan bruge squash eller prøver med andre grøntsager i sine fritellaer. Foto: Morten Pape
Så er der serveret, fritellaer med lynstegt kål til. Foto: Morten Pape
De fleste opskrifter har Lone Landmand selv udviklet, men hun har fået hjælp af Søren Sørøver, der oftest laver maden på Brandbygegaard. Foto: Morten Pape
Lone Landmand har efterhånden skrevet syv bøger, og hun er i gang med den næste. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce