Annonce
Kultur

Landmand og forfatter: Lone vil have børn og unge til at lave sund mad

Lone Landmand har netop udgivet "Det man spiser er man selv", som hun håber børn og unge vil bruge. Foto: Morten Pape
Ny bog skal fortælle, at man ikke bare skal spise, fordi man er sulten. Læserne skal også vide, hvad de putter i munden, og hvad maden gør for kroppen, og forfatter vil gerne have fat i de generationer, der er til at påvirke.

Amstrup: En knitrende pande står på gasblusset i køkkenet, og på panden ligger en flok frikadeller og sender delikate dufte ud i hele rummet.

Sådan burde det være i alle hjem, mener Lone Vitus, som bor på Brandbygegaard sammen med Søren Kvist. Frikadellerne er nemlig lavet af grøntsager og fri for kunstige tilsætningsstoffer. Og så er de både lækre og lette at lave.

Det har været målet med opskriften, der er en af mange i en ny bog, som udkom søndag 3. november.

- Det skal være en brugsbog. Den skal give de store børn og unge viden om de konsekvenser, der er ved at vælge, det de spiser. Og de skal have lyst til at lave maden selv. Jeg vil gerne give dem bedre vaner end generationen før dem er ved at udvikle. Opskrifterne er enkle at gå til, og råvarerne er til at få fat i, siger hun.

Udover at drive gården sammen med Søren Kvist er hun også forfatter og debattør. Gården drives økologisk, og hvor de fleste landmænd bruger udtrykket sprøjtemidler, så er Lone Vitus konsekvent. Ordet bliver til sprøjtegifte, når det kommer ud af hendes mund.

For fem år siden udgav hun debatbogen "Mad vs. Fødevarer", hvor hun kritiserede den konventionelle fødevareproduktion. Og mange kender parret på Brandbygegaard under navnene Lone Landmand og Søren Sørøver, både fra fødevaredebatten og fra deres blog. Samt fra bøgerne.

Annonce
Jeg vil gerne give børn og unge bedre vaner, end generationen før dem er ved at udvikle.

Lone Landmand, forfatter

Arbejder dagen lang

Sørøveren er direktør for Det flydende Forlag, og landmanden skriver på livet løs. "Du bliver hvad du spiser" er bog nummer syv fra hendes pen, og det er trods alt en del, når tiden fra solopgang til solnedgang går med arbejdet på gården.

I den nye bog fortæller hun først, hvad der sker med kroppen, når vi spiser god og dårlig mad. Derefter følger et afsnit om de forskellige fødevarer, vi indtager.

- Jeg skrev "Mad vs. Fødevarer" på en helt anden måde, til voksne. Det var en debatbog for at skabe en folkelig ændring, og der er sket rigtigt meget. Salget af økologiske fødevarer er vokset meget, det er den største enkeltstående udvikling på en varegruppe, og det er virkelig opmuntrende. Men det er bare ikke tilstrækkelig i forhold til de problemer, vi står i, siger Lone Landmand

Hun vil have børn og unge til at tage grydeskeen i egen hånd, og derfor er den nye bog skrevet til dem.

Vi er rige og syge

Problemerne med at bruge pesticider er ifølge Lone Landmand tab af biodiversitet, som fører til mangel på insekter og bier, som er med til at bestøve planter. Sprøjtegifte i grundvandet og dårligt helbred er andre problemer.

- Vi er nogle af de rigeste og nogle af dem, der er mest syge. Hver tredje får kræft, og der er fertilitetsproblemer, overvægt og diabetes 2. Der er brug for større fokus på at træffe de rigtige valg. Det forsigtighedsprincip, vi tidligere brugte i fødevarelovgivningen, savner vi i dag, siger Lone Landmand.

- Hvordan kan du vide, at det handler om sprøjtemidler, når folk får kræft?

- Man laver af gode grunde ikke forsøg på mennesker. Men man ved, at 30-40 procent af kræfttilfælde kommer som følge af miljøpåvirkning, og sprøjtegifte er en del af det. Vi går alle rundt og udskiller roundup og sprøjtegifte i vores urin, men vi kan godt gøre noget for at have en lavere belastning. Hvis vi ikke mener, sprøjtegiftene gør noget godt, så må det alt andet lige være sundere at undgå dem, det er sund fornuft. Det er midler, der er lavet for at forstyrre levende organismer, og det er vist kun få, der ønsker dem rettet mod systemer, der er inde i os. Der er rester i grundvandet og i luften, som vi ikke kan undgå. Det er et spørgsmål om at være fornuftig og passe på sig selv, hvor man kan. Der er ikke noget helligt i det, det er sund fornuft, mener Lone Landmand.

Bogen er illustreret af Hjortefar alias Mads Hjort. Foto: Morten Pape

Alt er uden kød

Alle opskrifter i den nye bog er uden kød, for det får de næste generationer brug for at kunne håndtere. Men ifølge forfatteren er det svært at sige, om økologisk eller almindeligt landbrug er værst for klimaet.

Og de undersøgelser, der laves, skal man være kritisk overfor, som for eksempel rapporten fra DTU og Aarhus Universitet, som gav mange overskrifter om, at dansk oksekød ikke er værre for klimaet end kaffe, slik og alkohol. Siden viste det sig dog, at landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer havde skrevet afsnit i rapporten og påvirket en pressemeddelelse om rapporten.

- Hvis man skal have mælk og kød, så vælg det fra dyr, der har gået ude og på græs. De bliver mindre syge, så antibiotikaforbruget bliver mindre. Men vigtigst af alt, spis færre animalske produkter. Bogen skulle gerne give læserne en bagage af viden til at træffe oplyste valg, siger forfatteren.

Og opskriften på at lave frikadeller uden kødfars.

Lone Landmand: "Det man spiser er man selv."

Illustreret af Mads Hjort, trykt af Narayana Press og udgivet af Det flydende Forlag.

Man kan bruge squash eller prøver med andre grøntsager i sine fritellaer. Foto: Morten Pape
Så er der serveret, fritellaer med lynstegt kål til. Foto: Morten Pape
De fleste opskrifter har Lone Landmand selv udviklet, men hun har fået hjælp af Søren Sørøver, der oftest laver maden på Brandbygegaard. Foto: Morten Pape
Lone Landmand har efterhånden skrevet syv bøger, og hun er i gang med den næste. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce