Annonce
Østjylland

Landsret afviste behandlingsdom: 25-årig kvinde skal forblive i fængsel efter voldssag i Allingåbro

Vestre Landsret i Viborg har tirsdag stadfæstet en dom på fem et halvt års fængsel til en ung kvinde, der er dømt for sin medvirken til mishandling af en kvinde på en landejendom i Allingåbro. Hendes forsvarsadvokat havde anket dommen fra retten i Randers med ønske om en forvaringsdom. Arkivfoto
Vestre Landsret har stadfæstet en dom fra retten i Randers over en af de fire dømte i en grov voldssag i Allingåbro der fandt sted for knap et år siden.

Allingåbro/Randers: En 18-årig kvinde blev 9. august sidste år voldtaget og udsat for særdeles grov vold af forskellig art på en adresse i Allingåbro.

I april blev tre mænd - 26-årige Ranush Chokes, 22-årige Miquel Vitor Manuel Da Costa Simões og en 17-årig dreng, der fortsat er beskyttet af navneforbud - samt en 25-årig kvinde, Michelle Henriette Bitsch Sørensen, i retten i Randers idømt fængselsstraffe for deres medvirken i det voldsomme overfald.

Alle blev dømt skyldige i voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje, grov vold, frihedsberøvelse, trusler og vidnetrusler, men straffen til de dømte var forskellig og blev blandt vurderet ud fra, hvor aktive de var under mishandlingen.

Michelle Henriette Bitsch Sørensen fik en dom på fem et halvt års fængsel ved retten i Randers, og den blev straks anket til landsretten.

Tirsdag stadfæstede landretten den dom, som hun fik ved retten i Randers.

Hendes forsvarsadvokat Karina Skou havde ønsket en frifindelse af eller en behandlingsdom til sin klient, men det lykkedes altså ikke. Til gengæld fik anklageren heller ikke sit ønske om en skærpelse af straffen til seks et halvt år opfyldt.

- Vi ankede, fordi vi mente at min klient skulle have en behandlingsdom, som et flertal i retslægerådet anbefalede. Men jeg er glad for, at hun ikke fik en højere straf, siger Karina Skou til Amtsavisen efter domsafsigelsen.

Annonce

Spærret inde

Det var angiveligt en mindre uoverensstemmelse om nogle penge, der udviklede sig, da den 18-årige kvinde var på besøg i Allingåbro i august sidste år. Hun kendte Michelle Henriette Bitsch Sørensen, der havde introduceret hende for de tre mænd. De to kvinder havde mødt hinanden kort tid inden på et krisecenter.

Det endte med, at alle fire personer, der er dømt i sagen, i fællesskab var med til at spærre den 18-årige kvinde inde og gentagne gange sparke hende og slå hende med forskellige genstande og på anden vis udsætte hende for grov vold.

På et tidspunkt blev den 18-årige voldtaget af Ranush Chokes, mens hun blev truet med kniv, uden at de andre personer greb ind. Michelle Henriette Bitsch Sørensen opfordrede ligefrem Ranush Chokes til voldtægten.

Efter flere timer fik den 18-årige endelig lov til at gå, men blev truet med, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun sladrede til politiet. Forholdet blev dog alligevel anmeldt, og det lykkedes hurtigt politiet at finde frem til de fire gerningsmænd.

De blev ved retten i Randers idømt mellem mellem et år og seks måneder og op til seks års fængsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce