Annonce
Fødselsdage

Landsholdsspilleren, der blev Robinson-vært

Selv om det har været hårdt af flere omgange at være væk hjemmefra i lang tid under optagelserne til programmerne, er det blevet en livsstil for Jakob Kjeldbjerg at være vært på "Robinson Ekspeditionen". Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Han blev kendt på fodboldbanen, men har de sidste mange år været benhård vært på programmet "Robinson Ekspeditionen". Mandag 21. oktober fylder han 50 år.

50 Iklædt store støvler og safariuniform - på en øde ø i Filippinerne - gør han alt for at være en vært, der sætter sine deltagere på prøve.

I 15 sæsoner af det populære realityprogram "Robinson Ekspeditionen" på TV3 har Jakob Kjeldbjerg styret taktstokken gennem både fysisk og psykisk hårde udfordringer for deltagerne. Jakob Kjeldbjerg kræver det ypperste af sine deltagere og er en benhård vært - men han sørger altid for at være helt fair.

Mandag 21. oktober fylder han 50 år.

Den hårdføre mand har fået sin vindermentalitet fra fodboldbanen. Kjeldbjerg har nemlig tidligere været professionel fodboldspiller. Fodboldkarrieren startede i Silkeborg, men han spillede sig i starten af 1990'erne på det danske landshold. I en årrække spillede han også for engelske Chelsea, inden han i 1996 blev nødt til at indstille karrieren.

Det skete som følge af knæproblemer, og som 27-årig måtte Kjeldbjerg derfor se sig om efter nye udfordringer. Han tog den tvungne pension med oprejst pande og så det som en god mulighed for nye udfordringer.

Det var det, der ledte Jakob Kjeldbjerg på sporet af værtskarrieren.

Første gang, han stod foran kameraet som vært, var på TV3's fodboldsatsning "Onside", inden han i 2004 fik sin værtsdebut på "Robinson Ekspeditionen". Siden har han også været vært på realityprogrammet "Divaer i junglen", der er et slags spinoff på "Robinson Ekspeditionen". Her kæmper nogle af de største danske "reality-divaer" i junglen om at blive "årets sejeste diva".

Jakob Kjeldbjerg er gift og har to døtre.

Annonce
Jakob Kjeldbjerg er vært på "Robinson Ekspeditionen". Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Jakob Kjeldbjerg fylder nu 50 år. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce