Annonce
Indland

Landsret skærper ubetingede straffe i Atea-sag

Fem mænd ville frifindes i sag om bestikkelse af offentligt ansatte, men tre af dem har fået hårdere straffe.

Østre Landsret har fredag valgt at skærpe straffene mod tre mænd i ankesag om it-giganten Ateas bestikkelse af offentligt ansatte. To andre mænd har fået mildere straffe end i byretten.

Sagen drejer sig om luksuriøse rejser og middage, som selskabet i Atea har ydet til offentligt ansatte i Region Sjælland. Pengene kom fra en særlig konto, som blev brugt til at smøre kunder med.

Den slags går ikke, når kunden er fra det offentlige. Så er der nemlig tale om bestikkelse. Fire af mændene er dømt for bestikkelse, mens alle fem er skyldige i mandatsvig eller medvirken hertil.

- Jeg skal sige, at det er en enig landsret, der er nået frem til denne her dom. Det er en meget omfattende sag, lød det fra retsformand Finn Morten Andersen i forbindelse med domsafsigelsen.

En tidligere it-driftschef i Region Sjælland, René Clausen, og en tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, har fået ubetingede domme på henholdsvis to års fængsel og fængsel i et år og tre måneder.

I byretten lød straffen mod dem på henholdsvis halvandet og ét års fængsel.

De tre øvrige mænd, tidligere Atea-koncernchef Claus Hougesen, tidligere Atea-koncerndirektør Peter Trans og en tidligere it-udviklingschef i Region Sjælland, Michael Mølkær Jensen, får betingede domme.

Hougesen er idømt seks måneders fængsel, som ikke skal afsones, hvis han udfører 120 timers samfundstjeneste. I byretten fik han ti måneders fængsel, hvoraf tre skulle afsones.

Peter Trans slipper med tre måneders betinget fængsel. I byretten lød hans straf på otte måneders betinget fængsel.

Mølkær Jensen får dog en strengere straf end i byretten. Hans straf blev forhøjet fra 40 dages fængsel til fire måneder. En straf, som dog ikke skal afsones, hvis altså han udfører 100 timers samfundstjeneste.

Kun to af de dømte var mødt op i retten for at høre dommen, som i princippet ikke kan ankes.

Dog kan Procesbevillingsnævnet give en særlig tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Advokat Andro Vrlic, der repræsenterer René Clausen, fortæller, at han nu vil drøfte med sin klient, hvorvidt man vil forsøge at få sagen prøvet ved Højesteret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Skanderborg-fløj præsenteret i Aalborg

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce