Annonce
Sport

Landstræner er skuffet over fjerdeplads i par-VM

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Landstræner Hans Nielsen drømte om danske medaljer, men måtte acceptere en fjerdeplads i par-VM i speedway.

De danske speedwaykørere måtte tage hjem fra par-VM uden medaljer for andet år i træk, og det skuffer landstræner Hans Nielsen.

- Det var lige ved og næsten, men det var ikke helt godt nok.

- En fjerdeplads er selvfølgelig nogenlunde acceptabelt, men vi satsede på en top-3, og det er vi skuffede over, ikke kom, men der har været lidt for meget one-man-show over det, siger Hans Nielsen.

Par-VM afløste i 2018 hold-VM, og finalen blev kørt over to dage lørdag og søndag med deltagelse af Danmark, Tyskland, Australien, Polen, Sverige, Storbritannien og værtsnationen Rusland.

Danmark lå efter lørdagens kørsel på en fjerdeplads med to point op til den tredjeplads, der ville sikre en semifinaleplads. Rusland toppede med fire point mere lørdag, inden 21 heat skulle fordele finaleplads og to semifinalepladser søndag.

Danmark lagde godt ud søndag med fire og fem point mod henholdsvis Tyskland og Storbritannien, men det blev dyrt, da Leon Madsen blev diskvalificeret i Danmarks fjerde start mod Polen, og U21-køreren Frederik Jakobsen hentede et enkelt point.

Det betød, at Danmark skulle hente to point ind på Australien, men i det interne opgør måtte danskerne nøjes med to point til Leon Madsen og nul point til Niels-Kristian Iversen, som lørdag lagde ud med en dyr diskvalifikation i Danmarks første heat.

Senere styrtede Iversen, og faktum blev, at Iversen blot hentede fire point på to dage, mens unge Frederik Jakobsen blev noteret for ni point, og Leon Madsen skrabede 24 point sammen.

- Leon har trukket læsset, og Iversen har ikke været på normal standard. Frederik Jakobsen gjorde det godt i stedet, og vi valgte at prøve Frederik igen, men vi vidste, at der skulle satses i de to sidste heat.

- Da satsede vi på Iversen med erfaringen, men det lykkedes ikke, og det er vi ærgerlige over, siger Hans Nielsen.

Par-VM vendte tilbage i fjor, efter at konceptet, som lyder navnet "Speedway of Nations", blev droppet i 1998 og afløst af hold-VM.

Fra 1985 til 1991 vandt en dansk duo par-VM, og de syv sejre i træk er rekord.

Danmark vandt første gang par-VM i 1979, og seneste medalje var sølvet i hold-VM i 2015.

Rusland genvandt guldet på hjemmebanen med finalesejr over Polen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce