Annonce
Indland

Lang vej til lige pension mellem kvinder og mænd

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der vil fortsat være store forskelle i mænd og kvinders pensionsopsparinger de kommende årtier, vurderer PFA.

Kvinder uddanner sig ofte til job i omsorgsfag som sygeplejerske eller pædagog, hvorimod mænd i højere grad bliver ingeniører eller håndværkere.

Og valget af uddannelse har stor betydning for, hvilken løn man får, når man er færdiguddannet.

Der er i 2019 fortsat mange kvinde- og mandsdominerede uddannelser.

Og derfor vil det såkaldte "pensionsgab", der i dag er på 20 procent mellem mænd og kvinders pensionsopsparinger, med stor sandsynlighed fortsætte de næste mange årtier.

Det viser en analyse fra pensionsselskabet PFA.

- Der var nogen, der fejlagtigt troede, at vi var ved at have lige vilkår for løn og pension i Danmark.

- Men det er vores bud, at det ikke kommer til at ske de næste årtier, siger forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.

Den store forskel i pensionsopsparingen skyldes ifølge Carsten Holdum, at kvinder ofte vælger uddannelser, der giver en lavere løn.

- Der er i mænd og kvinders uddannelsesvalg fortsat en stærk tendens til, at man vælger mande- og kvindefag, og der er mandefagene bare bedre lønnet.

- Og siden pensionsopsparingen genereres efter løn, vil kvinderne oftest være dårligere stillet, siger Carsten Holdum.

En nyuddannet installatør får en startløn på 5000 til 7000 kroner mere om måneden end en nyuddannet jordemoder.

Det er ifølge Carsten Holdum et klassisk eksempel på, hvordan lønforskellene er for mænd og kvinder.

I fagforeningen Dansk Metal er kun fire procent af alle medlemmer kvinder.

Og derfor forsøger de ifølge næstformand i Dansk Metal René Nielsen også at tiltrække flere kvinder til faget.

- Vi gør meget for at signalere, at vores fag er lige så naturligt at vælge for kvinder som for mænd.

- Men det er svært at rette op på det historiske efterslæb, der skaber ulige løn i fagene, og som måske tiltrækker flere mænd, siger han.

Og netop det historiske efterslæb mener formand i Jordemoderforeningen Lis Munk, at der kan rettes op på, ved at kvinderne står mere fast på, at deres arbejde er lige så vigtigt.

- Kvinder skal også blive bedre til at forhandle løn og tale om, hvad deres arbejde er værd. Man kunne sagtens sætte ind og ændre på opfattelsen af, hvad der giver samfundsmæssig værdi, siger hun.

Lis Munk peger også på, at mænd og kvinders lønudvikling følges ret godt ad, indtil de får børn.

- Derefter bliver kvinder udfordret, fordi de oftere tager længere orlov eller nedsat tid, mens børnene er små, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce