Annonce
Biler

Langt skrappere krav til bilernes sikkerhed

Den nye Ford Kuga suv er en af de bilmodeller, som nåede at komme med under 2019-reglerne sidste år, hvor den hentede 5 Euro NCAP-stjerner. Foto: Euro NCAP
Fra 2020 kommer der højere krav til crashtest, nødbremser, børnesikkerhed og elektroniske hjælpesystemer, så der skal der langt mere til for at få de maksimale 5 Euro NCAP-stjerner.

Fra nytår bliver der stillet markant større krav til sikkerheden i nye biler. Det betyder, at det bliver sværere at få de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP, som sikkerhedstester biler.

Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, og dansk repræsentant i Euro NCAP, forklarer, hvad ændringerne betyder.

- 2020 bliver et nyt kapitel. Det bliver sværere at få 5 stjerner, og det bliver umuligt at sammenligne testene bagudrettet. Euro NCAP-testen er løbende blevet forfinet og bliver nu meget mere kompleks. Den bliver mere realistisk, både hvad angår sikkerheden for børn og voksne, og så kigger man med mere skarpe øjne på beskyttelsen af bløde trafikanten som cyklister og fodgængere, siger han.

Derfor er der nærmest også kø her op mod årsskiftet, hvor en lang række bilproducenter har travlt med at få testet modeller efter de gamle regler.

Annonce

Skærpede krav

De nye Euro NCAP-sikkerhedskrav omfatter blandt andet:

- Mere realistiske chrashtests, hvor bilerne deformeres på en anden måde.

- Crashtest dukker, som reagerer og måler mere realistisk.

- Mere fokus på børnesikkerhed.

- Flere point til nødbremser, der kan reagere på bløde trafikanter som fodgængere og cyklister.

- Belønning til bilproducenter bag hybrid, plug-in og elbiler, der informerer grundigt om, hvor og hvordan man finder stærkstrømskabler ved ulykker og afbryder disse.

Nye teknologier

Det handler nu i stigende grad om langt mere end selve mødet med muren i crashtesten. Denne bliver dog også ændret, så sammenstødene bliver mere realistiske, mens sikkerheden for børn bliver bedømt anderledes og opsætningen af de såkaldte ”crashtest dummies”-dukker ændret.

Samtidig bliver der stillet større krav til hjælpeudstyr som nødbremser, der også skal tage højde for bløde trafikanter som fodgængere og cyklister. Det vil også give point at have effektivt såkaldt car-2-car kommunikation, hvor bilerne kan tale sammen og for eks. advare om trafik-kø, uheld eller glatte veje. Det er noget, som f.eks er muligt i den nye VW Golf, mens Volvo har haft det i en periode på visse modeller. Desuden bliver der lagt vægt på, at udbydere af elbiler, hybrider og plug-in hybrider har en grundig information om, hvor og hvordan for eks. stærkstrømskabler kan afbrydes ved ulykker.

Søren W. Rasmussen forklarer den udvikling, som er i gang.

- I gamle dage kiggede man kun på selve crashtesten, så begyndte man at se på det udstyr, som skulle forhindre, at man kørte galt, som bl.a. ESC og linjevogterne. Nu kigger man også på, hvad der sker, når man er kørt galt, og hvordan fører og passager klarer sig så. Nu er det hele paletten både før under og efter et sammenstød, siger Søren W. Rasmussen.

Euro NCAP skal også vurdere de nye infotainment- og sikkerhedssystemer. Her er dog endnu ikke klarlagt retningslinjer for, hvordan det stigende antal storskærme skal vurderes. Der er heller ikke taget specifikt stilling til nye systemer, der ved hjælpe af kameraer i kabinen reagerer, hvis føreren er ved at falde i søvn eller bruger sin mobiltelefon under kørslen. Sådanne har Mazda og Subaru lanceret i år, mens BMW, Volvo og Mercedes har eller på vej med lignende systemer.

- De grundlæggende sikkerhedsmæssige ting i bilerne er gode, men nu kommer alle de her ”add ons” altså småelementer, som kan forebygge en ulykke, og dem er vi nødt til at kigge på, siger Søren W. Rasmussen.

De første biler forventes at blive testet efter de nye regler til februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

AGF

AGF må undvære en håndfuld profiler i træningskamp

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce