Annonce
AGF

Lars Friis er tilbage på Fredensvang: - Hvis du er nærtagende, skal du ikke være i denne branche

Lars Friis er tilbage i AGF efter at han stoppede sammen med Glen Riddersolm i efteråret 2017. Arkivfoto: Ole Nielsen
Talenter skal have spilletid for at vokse. Men de skal også lære at være tålmodige. Begge ting er Lars Friis kommet tilbage til AGF for at tage hånd om.

FODBOLD: Han fik lov til at glæde sig i månedsvis. Og Lars Friis var med til rejsegildet, da AGF byggede et nyt klubhus. Men han har aldrig fået lov til at arbejde i det.

Da cheftræner Glen Riddersholm i efteråret 2017 blev fyret som AGF-træner, var assistent Lars Friis’ dage nemlig også talte.

Men forleden trådte midtjyden Friis endelig ind i det nu færdigbyggede, topmoderne klubhus. Igen iført en AGF-jakke.

Efter halvandet år i den engelske Championship-klub Brentford er han nemlig blevet genansat i AGF. Denne gang som assistent for David Nielsen sammen med Ruben Seles.

Friis kommer blandt andet til at spille en vigtig rolle i talenternes inkorporering på førsteholdet – men den del vender vi lige tilbage til.

Først må vi have et svar på det uundgåelige spørgsmål.

Hvordan har Lars Friis det med at være tilbage i den klub, der skilte sig af med ham for små to år siden?

- Jeg har selvfølgelig haft en snak med PC (Peter Christiansen, sportschef i AGF, red.) omkring forløbet, da jeg var her sidst. Men jeg kom godt herfra og for mit vedkommende er der ikke noget nag fra dengang. Jeg synes, AGF er en fed klub. Det er nogle fantastiske gutter, der er her.

- Jeg var ærgerlig over, vi ikke fik lov til at fortsætte. Men hør lige her, det er fodbold; hvis du er nærtagende, skal du ikke være i denne branche. Jeg er superglad for at få muligheden igen i AGF. Fordi vi skal kunne rejse denne klub. Fansene har virkelig en stor plads i mit hjerte. De står for en lidenskab og passion, som du ikke finder ret mange andre steder – højst et par andre steder i Danmark, siger Lars Friis.

Annonce

Find mennesket

Da han forlod AGF valgte han at udleve en drøm og tog til England for at arbejde.

I halvandet år var han ansat i den ambitiøse Championship-klub Brentford, hvor han nåede at besidde tre stillinger; Individuel udviklingstræner på førsteholdet under Dean Smith. Da han smuttede til Aston Villa og blev erstattet af Thomas Frank var Lars Friis assistent for ham i en periode, indtil han overtog rollen som cheftræner for B-holdet.

- Det har været outstanding at prøve.

- Jeg er blevet bekræftet i en masse ting. Vi er slet ikke så dårlige til det, vi går og laver i Danmark. Og jeg er blevet bekræftet i, at det er sindssygt vigtigt hvilket forhold du har til mennesker. Det er selvfølgelig vigtigt, at du har en basal fodboldfaglighed og om du sparker til bolden på den ene eller anden måde eller om du spiller 4-4-2 eller 4-3-3. Men dét, der gør en forskel er, hvordan vi behandler mennesker. Jeg kom til et land, hvor arbejdet med mennesket måske ikke er i højsædet. Hvis du ikke slår til, så er det videre. Derfor følte jeg, første gang jeg havde en individuel samtale med spillerne derovre, at de tænkte; ’Hvad fanden er det, han vil mig? Hvorfor spørger han ind til min familie og hvordan jeg har det? Hvad stikker der lige under?’ Men når de så fandt ud af, at det er reelt nok, så får du spillere, der gror. Og den del er vi altså slet ikke så dårlige til i Danmark, fortæller Lars Friis, der dog også skynder sig at tilføje:

- Når det er sagt, så skal der stilles krav. Der skal stilles masser af krav.

Talenter skal spille

Og det er i høj grad den arbejdsfilosofi, han er kommet til AGF med. Mennesket skal være i højsædet. Men selvfølgelig skal der stilles krav.

I AGF fungerer han som almindelig assistenttræner, der er med til samtlige træninger og kampe. Men han har også fået en speciel funktion som ansvarlig for talenternes transition – altså overgang – til Superligaholdet.

- Hvis du spørger mig – og det kan godt være, jeg nu går lidt imod det, DBU siger – så har vi lavet en fejl i Danmark ved ikke at give spillerne minutter på banen, når de kommer op som seniorer. Det er jo ingen kunst at tage dem op i truppen, det kan alle gøre. Men hvordan sørger vi for, de får spilletid?, spørger Lars Friis retorisk.

- I første omgang handler det om, hvordan de kommer til at træne mere med, hvordan de i første omgang kommer på bænken og hvordan de siden kommer i startopstillingen.

- Fordi der er to muligheder for en ung spiller for at gøre sig bemærket. Den ene er, at du træner med førsteholdet og den anden er, at du spiller kampe for førsteholdet. Jeg har ikke set mange, der kommer på førsteholdet, fordi de gør det godt for U19-holdet. Du skal op og vise, at du kan. Dét skal vi have mere fokus på, siger Lars Friis.

Dermed siger han også, at den klassiske ungdomsfælde med at gå mest op i resultater ikke holder.

- Vi skal tænke klubben som ”vi”. Vi bliver nødt til at kigge på, hvad der er bedst for spilleren. Og derfor hjælper det ikke, at vi for eksempel insisterer på at have ham med i en U17-kamp, fordi vi tror, at vi ikke kan vinde den kamp uden ham. Vi må tænke på spilleren først og fremmest. Og det skal vi være bedre til.

Tålmodighed er stadig en dyd

I AGF oplevede flere talenter et forrygende forår med masser af spilletid.

Men de samme talenter har svært ved at få spilletid i begyndelsen af denne sæson og er øjensynligt røget bag flere nyindkøb i køen.

Men det er en del af talenternes udvikling, at fodboldlivet er sådan, mener Lars Friis.

- Er de gode nok, så spiller de. Det kan ikke diskuteres. Men en transitionsproces for unge spillere kræver tålmodighed. Men det er næsten det værste, du kan sige til dem. Det er et ord, de ikke vil høre. Men det er et maraton og ikke en sprint at udvikle fodboldspillere. Det lyder som en floskel, men det er altså sådan, det er.

- De her spillere vil få ups and downs. Nogle af dem er blevet skreget ud til at være rigtig, rigtig gode. Og de er slet ikke i truppen lige nu. Hvordan håndterer de det? Det er i dét tilfælde, at vi skal sikre, de ikke bliver tabt – at de kommer på benene igen. Fordi det handler ikke om, om de får modgang. Det handler om, hvor ofte de kan rejse sig fra den modgang. Det er det vigtigste, siger Lars Friis.

Træneren, der endelig kan nyde AGFs nye klubhus.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce