Annonce
Aarhus

Lars Løkke: Gellerup viser vejen

På rundtur i Gellerup torsdag glædede statsminister Lars Løkke Rasmussen sig over, at gravemaskiner, håndværkere og private investorer er rykket ind og tager del i omdannelsen af det udsatte boligområde. Foto: Jens Thaysen.

Omdannelsen af Gellerup imponerer statsminister Lars Løkke Rasmussen, der torsdag var på rundtur i det århusianske boligområde. Han mener, at andre byer med ghettoområder kan lære meget af den vej, man er gået i Gellerup for at få en langt mere blandet beboersammensætning.

AARHUS: Aarhus viser vejen med omdannelsen af Gellerup og Toveshøj til et langt mere blandet boligområde med forskellige boligtyper og ejerformer.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, efter at han torsdag eftermiddag var på en to timer lang rundtur i Gellerup som en opfølgning på sin og regeringens ghettoplan: "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030."

På rundturen talte han blandt andre med repræsentanter fra Svanen Gruppen, der er i gang med at bygge i alt 428 leje- og ejerboliger i Gellerup ud mod Ringvejen, han mødtes med lokalpolitiet på stationen i City Vest, og han havde en længere snak med kvinder fra gruppen Bydelsmødrene, der hjælper og støtter kvinder, der lever isoleret.

Og statsministeren var bestemt ikke utilfreds med, hvad han så og hørte.

Annonce
Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V), der selv er vokset op i Gellerup og boede der i mere end 30 år, var guide, da statsministeren besøgte Gellerup for at se, hvordan det store boligområde er ved at blive forandret. Foto: Jens Thaysen

Viljen til forandring

- Der er sket rigtig meget i Gellerup, siden jeg var her sidst. Forandringen er tydelig, men ting tager tid. Gellerup er ikke i mål endnu, men man forfølger et mål om, at kun 30 procent af boligerne i fremtiden skal være almene familieboliger. Det er mere ambitiøst end regeringens plan, hvor målet er at komme ned på 40 procent, siger Lars Løkke Rasmussen.

Så i forhold til Gellerup sparker I en åben dør ind med ghettoplanen?

- Ja, det kan du godt sige. I Gellerup har viljen til forandring været der længe, fem blokke er revet ned, private investorer bygger nyt, og der rykker snart 1.000 kommunale arbejdspladser ind.

- Gellerup har flyttet sig, men mange af landets andre ghetto-områder er stadig, hvor Gellerup var engang, siger statsministeren, der anbefaler kommuner og boligforeninger at tage på studietur til Gellerup for at hente inspiration.

Der var kaffe på kanden og marcipanbrød i skålen, da statsministeren mødtes med Bydelsmødrene i Gellerup og fik en længere snak med dem i enerum. Foto: Jens Thaysen

Et hyggeligt sted at bo

Et sted på statsministerens rute havde en lille flok børn fra en fritidsklub taget opstilling med små Dannebrogsflag: De ville også godt have haft ham med indenfor i deres klub men måtte nøjes med en lille snak med statsministeren, der blandt andet spurgte, hvad de synes om at bo i Gellerup.

Og svaret lød:

- Det er hyggeligt at bo her i Gellerup.

Det har givet større tryghed i Gellerup, at området er blevet åbnet mod resten af byen, og at den høje bevoksning langs stierne er ryddet, lød det blandt andet fra lokalpolitiet, da statsministeren mødtes med politidirektør Helle Kyndesen og folk fra lokalpolitiet på stationen i City Vest. Foto: Jens Thaysen
Hov! Det er da statsministeren lige her midt i Gellerup. Så er det bar med at få taget et foto. Foto: Jens Thaysen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce