Annonce
Leder

Lars Larsen var et forbillede som forretningsmand og menneske

Lars Larsen støttede ikke hvem som helst. Hvis nogen havde fået en god idé og bad om penge til projektet, spurgte han altid først, hvad de selv havde ydet.

Lars Larsen er et godt eksempel på, hvad snusfornuft, gode ideer, dygtighed, entreprenørskab og vedholdenhed kan føre til. I en alder af 71 år er hele Danmarks dynekonge død, og han efterlader et imperium til sine arvinger, sin familie. Vi kender ham alle, og vi kender vel ikke nogen, der ikke kunne lide ham, omend de fleste kun kendte ham på afstand.

Det er værd at lægge mærke til, at Lars Larsen ikke bare efterlader sig en sum penge, som arvingerne kan arbejde videre med. Han efterlader sig en hel række virksomheder, fordi han aldrig er forfaldet til at sælge sine store værdier til en kapitalfond for at leve af sine penge. Han interesserede sig til det sidste for butikken, og han følte et fællesskab med det samfund, han var en del af. Han flyttede heller ikke i skattely som så mange andre, men bevarede sin bolig ud til vandet i det dejlige Silkeborg.

Her i området er det interessant, at kimen til det hele blev lagt på Silkeborgvej i Aarhus, og at en århusianer var manden, der fandt på den enkle og let forståelige tv-reklame, som gjorde Lars Larsen landskendt for længe siden. "Godaw, jeg hedder Lars Larsen. Jeg har et godt tilbud til dig". Den er også et bevis på, at det enkle er det geniale. Alt behøver ikke være kompliceret eller sofistikeret for at blive stort.

Lars Larsen skaffede ikke alene penge til landet og beskæftigelse til tusindvis af mennesker. Han støttede også andre, der havde brug for det. Men han støttede ikke hvem som helst. Hvis nogen havde fået en god idé og bad om penge til projektet, spurgte han altid først, hvad de selv havde ydet. Om de havde sat noget på spil, hus og hjem, for eksempel, før de var kommet til ham. Han ville have, at folk skulle lægge sjæl og risiko i, ligesom han selv havde gjort.

Med tiden bredte han sig langt ud over sengetøjslageret. Listen over hans forretninger er lang. Han kunne udfolde sig i den grad, fordi han havde råd til at tabe penge i håb om, at det hele ville blive en god forretning med tiden. Det er det meste blevet. Han var et forbillede som forretningsmand og menneske.

Annonce
Hans Petersen, journalistFoto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce