x
Annonce
Mad

Lasertryk-stiftere i nyt eventyr: Brændefyret, digital pizza

Anders Grønborg og Esben Mols Kabell er stifterne af Lasertryk.dk. Nu er de også gået ind i pizzabranchen. Foto: Axel Schütt
De har kæmpe succes med digitale tryksager, og nu skal erfaringerne overføres til noget ganske andet. Stifterne af århusianske Lasertryk.dk er gået ind i pizzabranchen.

AARHUS: Sammen har de på få år opbygget en succesfuld virksomhed med alverdens tryksager som kalendere, plakater og visitkort.

Anders Grønborg og Esben Mols Kabell står bag århusianske Lasertryk.dk, der sidste år havde en omsætning på mere end 360 millioner kroner og et overskud efter skat på godt 25 millioner kroner.

Produktet i makkerparrets nyeste eventyr er også fladt som tryksager, for parret har kastet sig ind i fastfoodbranchen med pizzeriaet Ild.pizza i det nordlige Aarhus. Og selvom branchen er markant anderledes, end den de er vant til, er der alligevel en række lighedspunkter, de tager med sig.

For det første foregår bestillingen og betalingen, som navnet med et punktum i antyder, digitalt. Og kun digitalt. Kommer man ind i forretningen og vil bestille ved disken, bliver man bedt om at gøre det digitalt, for kasseapparat er der ikke noget af, så der er ingen kære mor.

For det andet designer man ligesom på Lasertryk.dk sit eget produkt digitalt, ligesom der er en række andre digitale muligheder og services på web-adressen.

- Man får for eksempel automatisk sin egen pizzakonto med et loyalitetsprogram og et personligt menukort, hvor kan navngive sine egne pizzaer, og så kan man bare genbestille med navnet næste gang, forklarer Anders Grønborg.

Annonce

Man kan få masser af lækker pizza i Aarhus, men det kniber mere i udkanten af byen og i forstæderne. Vi vil lave pizza der, hvor folk bor.

Esben Mols Kabell, Ild.pizza

Rundtur i maskinen

Godt nok kan man efterhånden rigtig meget digitalt, men at producere en pizza kræver stadig god, gammeldags håndkraft.

Og så alligevel ikke.

For Ild.pizza har investeret en kvart million kroner i en roterende pizzaovn, der ikke bare fylder det samme som en mindre personbil, men også kan sprøjte pizzaer ud på stribe. 150 i timen, når der er tryk på.

- Vi kan styre temperaturen helt nøjagtigt, da den kører på både gas og brænde, og alt er programmeret præcist på sekunder. Efter to minutter og tredive, så bipper ovnen, og så er pizzaen færdig, fortæller Esben Mols Kabell.

- Alle skal kunne betjene den, og sådan har vi det med alle vores maskiner og vores systemer. Dejene formes af en maskine, og alle ingredienser har numre i stedet for navne.

Kvalitet til forstæderne

Planen med Ild.pizza er nemlig ikke kun at servicere borgerne i Aarhus Nord, men at udbrede konceptet til flere byer i Østjylland og måske mere.

- Man kan få masser af lækker pizza i Aarhus, men det kniber mere i udkanten af byen og i forstæderne. Vi vil lave pizza der, hvor folk bor. Pizza man ved, hvornår står klar, og som er let at hente. Vi har planer om et centralt køkken, og så pizzeriaer, hvor pizzaerne laves og bages. Lidt ligesom koncepterne på Lagkagehuset og Mcdonald’s, siger Esben Mols Kabell.

Ikke mindst vil de to iværksættere lave god pizza, og derfor har de allieret sig med ingen ringere end en tidligere pizza-verdensmester, selvfølgelig fra Italien, Marco Fuso.

- Han var her i tre dage, og man må sige, at han er pizzanørd til det ekstreme. Han kasserede straks vores mel, købte nyt og lærte os processen helt ned i mindste detalje, hvor ting skal foregå på sekunder og ændres alt efter vejret udenfor. Han har virkelig styr på sine ting, og jeg synes, vi har fået lavet en helt perfekt bund, der både er luftig og sprød, lyder det fra Anders Grønborg.

Ild.pizza ligger tæt ved Ikea på P.O. Pedersens Vej - i lokalerne hvor Lasertryk.dk begyndte tryksagseventyret.

Pizzaovnen er både gas- og brændefyret, har roterende stenbund og koster omkring en hvart million kroner. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce