Annonce
Østjylland

Laurbjerg vil også være med i væksten

Birgit Liin er formand for borgergruppen ?Trinbrættet tilbage til Laurbjerg?, og hun forstår ikke, hvorfor Laurbjerg ikke er med i et vækstspor på linje med Thorsø, som har stort set samme afstand til Aarhus. Arkivfoto

I kommunens fremtidsplan for 2030 er Laurbjerg fejlagtigt ikke med i områderne med vækstpotentiale, mener borgergruppen »Trinbrættet tilbage til Laurbjerg«.

Kommunens fremtidsplan 'Fremtidens Favrskov 2030' er nyligt sendt i offentlig høring, og i Laurbjerg sidder man tilsyneladende ikke på hænderne, for borgergruppen 'Trinbrættet tilbage til Laurbjerg' er allerede klar med et fyldigt høringssvar.

Annonce
Laurbjerg har i mange år brændende ønsket sig, at toget stopper ved den tidligere station. Et stop vil være med til at skabe vækst i området, mener man. Arkivfoto: Jens Munk

Det handler først og fremmest om, at man i planen skriver, at Transportministeriet foreløbig ikke vil anbefale en genåbning af stationen i Laurbjerg. Det er ifølge formanden for borgergruppen, Birgit Liin, langt fra korrekt, for lige nu er status, at man afventer resultaterne af en effektanalyse sidst på året, og først herefter går de politiske drøftelser for alvor i gang.

Og hvad har alt det så at gøre med kommunens fremtidsplan, kan man spørge. En hel del, svarer Birgit Liin.

»I planen er der lavet to såkaldte røde vækstbånd, som viser, hvilke byer der har vækstpotentiale. Laurbjerg er ikke med, men det bør vi være, for når trinbrættet kommer, vil der blive større efterspørgsel på boliger, og så skal man sørge for at være klar. Hvis vi kommer bagud på boligfronten, bliver det ikke en succes, og er vi ikke med i vækstbåndet, sender det et forkert signal, nemlig at kommunen ikke understøtter væksten i Laurbjerg,« siger hun.

Birgit Liin mener, at Laurbjerg bør være med på samme måde, som Thorsø er det, der ligger cirka 35 kilometer fra Aarhus for enden af det ene vækstspor Lading-Hammel-Thorsø.

»Vi ligger i samme afstand fra Aarhus for enden af det andet vækstspor Søften-Hinnerup-Hadsten og forstår ikke helt, hvorfor man har valgt at stoppe det spor tidligere,« siger hun.

Trinbræt er base for vækst

Birgit Liin er helt klar over, at punkterne i borgergruppens høringssvar forudsætter, at trinbrættet i Laurbjerg bliver en realitet.

»Sådan gør man jo også, når man planlægger i forhold til for eksempel rute 26, E45 eller letbanen. E45 kommer nok først, mens de andre emner har lange udsigter. Til gengæld afgøres Laurbjergs trinbræts fremtid nok inden for et år, og vi bliver nødt til i vores planlægning at regne med, at det kommer,« siger hun.

Men hvad så, hvis det ikke gør?

»Så har vi en ny situation. En situation, hvor vi stadig gerne vil vækste, men hvor basen for den vækst, vi i virkeligheden gerne vil, er væk. Vi kan for eksempel se i Hinnerup, hvor stor en betydning det har haft, at toget igen standser der. I andre byer, hvor der er åbnet stationer, ser man også en befolkningstilvækst og en stigning i boligpriserne på op til otte procent. Så infrastrukturen er bare bærende for vores udvikling i Laurbjerg,« konstaterer Birgit Liin.

Kommunens fremtidsplan 'Fremtidens Favrskov 2030' er i høring frem til 1. august 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce