Annonce
Indland

Lav afgift på store biler sætter fart på CO2-udledningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De nye biler, som danskerne køber, kører ikke så langt på literen. Det er med til at øge udledningen af CO2.

Den gennemsnitlige udledning af CO2 fra nye biler er steget med næsten otte procent siden 2016.

Det skriver Jyllands-Posten med henvisning til tal fra Danmarks Statistik.

Årsagen til stigningen er, at man i Danmark som i resten af verden køber større, tungere og mere sportsprægede biler, der til gengæld ikke kører så langt på en liter benzin eller diesel.

Samtidig fravælger danskerne i stor stil dieselbiler og vælger benzinbiler. Det gør de, selv om nye dieselbiler ifølge bilejernes interesseorganisation, FDM, er 20 procent mere effektive end de benzindrevne - og mindst lige så miljøvenlige.

Udviklingen bekræftes af Gunni Mikkelsen, der er direktør hos De Danske Bilimportører.

- Ja, vi har også registreret en stigende gennemsnitlig CO2-udledning fra bilerne, siger han til Jyllands-Posten.

Han mener dog ikke, at stigningen har været helt så kraftig.

Både kunder, bilimportører og bilsælgere peger på flere årsager til udviklingen, skriver Jyllands-Posten.

Blandt andet har lavere bilafgifter gjort større familiebiler mere tilgængelige. Det har fået ikke mindst salget af de højere SUV-modeller til at stige, fordi kunderne efterspørger bilernes gode komfort og sikkerhed.

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet mener, at politikerne bør gribe ind og ændre afgiftssystemet.

- Man har simpelthen valgt den forkerte strategi på bilområdet. Derfor skal man have fat i pisken, hvis transportsektoren skal levere sit bidrag til at nedbringe udledningen af CO2, siger han til avisen.

Hos FDM erkender afdelingschef Torben Lund Kudsk, at udviklingen går den forkerte vej. Blandt andet fordi de højere SUV’ere giver mere vindmodstand, der øger energiforbruget og fører til en større udledning af CO2.

Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, har SUV’erne siden 2010 globalt øget klimabelastningen langt mere end den stigende flytrafik.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Jyllands-Posten, mens transportminister Benny Engelbrecht (S) ikke er vendt tilbage på avisens henvendelse.

I de nuværende finanslovsforhandlinger er arbejdet med at mindske CO2-udledningen et af mange emner, der bliver diskuteret imellem partierne.

/ritzau/

Annonce
Link til Jyllands-Postens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce