Annonce
Erhverv

Lav oliepris skærer dybt i olieselskabernes »sidebensfedt«

Olieselskaberne vil bruge den lave oliepris til at skære i sine omkostninger og forhandle sine kontrakter ned. Det rammer den store skare af underleverandører til sektoren, men det er måske meget godt, at oliebranchen for kigget på sine omkostninger, mener direktør.

Svend Lykkemark Christensen er en gammel ræv i oliebranchen. Han er administrerende direktør i Danoil, hvor han var med til at hente den første tønde olie op af Syd-Arne-feltet i 1999. Den fik man omkring 10 dollar for.

Annonce

Ikke at det var nogen god forretning dengang, men sidenhen har hans selskab produceret olie til såvel 100 som 140 dollar for en tønde. Og nu er olieprisen så gået ned under 80 dollar for en tønde.

"Jeg er ikke særlig stresset, men det ærgrer mig da, at vi ikke får mere for olien," siger Svend Lykkemark Christensen til Berlingske Business, "Vi har en strategiplan, der løber frem til 2038, så jeg reagerer ikke så meget på prisstigninger eller prisfald. Vi har vænnet os til i OK, at olieprisen går op og ned."

Men ligesom flere andre olieselskaber ser Svend Lykkemark Christensen mulighed for at lave lidt forretning på den faldende oliepris. For lige nu skal hele branchen til at kigge på sine omkostninger, og det er måske egentlig meget sundt, mener Svend Lykkemark Christensen.

"Alle sidder rundt omkring og kigger på omkostningerne nu. Det er det, der vil ske. Det kan måske lyde lidt småkynisk, men det er måske meget godt, at man i branchen bremser lidt op og spørger, om man har fået for meget fedt på sidebenene - og om alting er blevet for dyrt,"

Hårdest ved underleverandører

I oliebranchen arbejder man med to centrale mål for, hvor dyrt det er at hive det sorte guld op af undergrunden: CAPEX og OPEX. Førstnævnte er kapitalomkostningerne, mens sidstnævnte er omkostningerne ved selve driften.

De seneste tal fra oliebranchen selv er fra 2011, men de viser, at begge udgiftsposter er steget i det nye årtusinde efter at have ligget ret stabilt gennem 90erne.

Mange selskaber har tjent godt på at udleje alt fra borerigge til mandskaber, men den fest lukker nu. Der bliver om ikke andet skruet godt ned for musikken fra olieselskabernes side.

"Man ser det først og fremmest på de fremtidige investeringer. Hvis ikke man er tryg ved olieprisen, så prøver man at se på organisationen, og hvordan den kan trimmes. Det er nu, man skal det. Det er helt klart underleverandørerne, som har det hårdest. Alt, hvad der kan undværes, det bliver skåret fra, mens mange investeringer bliver udskudt," siger Ove Lykke Hindhede, der er partner i PWC og leder revisionshusets faggruppe inden for olie, gas og shipping.

Opbremsning - ikke krise

Hos brancheforeningen Olie Gas Danmark har den faldende brent oliepris også givet noget at tænke over. Brancheforeningens direktør, Martin Næsby, vil ikke falde oliefaldet for en krise. Han ser det som en opbremsning - en opbremsning, der særligt vil ramme underleverandørerne.

"Jeg tror godt, vi kan sige, at vi forventer en opbremsning. Olien er det produkt, vi sælger, så når olien falder, så er der faldende indtægter til selskaberne og staten. Hvis der er færre projekter, så er der færre projekter til underleverandørerne," siger Martin Næsby.

Olieselskaberne skal nok klare den, forklarer Martin Næsby, for deres modeller for fremtidige investeringer er ret robuste. Og når det rammer underleverandørerne, skal det også ses i det lys, at branchen - som Svend Lykkemark Christensen påpegede - har haft nogle fede år.

"Man skal huske på, at omkostningsreduktionerne sker på en baggrund, hvor der har været et ophedet marked i mange af landene omkring Nordsøen," siger han.

Olieprisen er siden toppen i sommer faldet med over 35 pct., og brent olien ligger lige over 70 dollar for en tønde i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce