Annonce
Kultur

Lavede sin egen gravsten

Teddy Sørensen med et af sine værker. Billedet er taget i 1995 af Preben Hupfeld. Sørensen døde i 2002.

Teddy Sørensen var sin egen. Den århusianske kunstner, maler og skulptør døde i 2002, og nu er der en bog på vej om ham.

Teddy Sørensen var sin egen. Den århusianske kunstner, maler og skulptør døde i 2002, og nu er der en bog på vej om ham.

Annonce

Han havde en vidunderlig selvironi, og fire år før sin død lavede han sin egen gravsten. »Tak for besøget« stod der på den.

»Lige siden begravelsen på Nordre Kirkegård i 2002 har jeg tumlet med ideen om at skrive en bog om fænomenet Teddy Sørensen. Nu kommer den op til overfladen,« fortæller journalisten Max Bendixen, som står bag bogen. Han har en langvarig karriere på Århus Stiftstidende bag sig.

Inspirationen til at gå i gang har Bendixen blandt andet fået på Aros' udstilling »7-9-13 - Director's Choice«, der vises lige nu.

Det er den afgående direktør Jens Erik Sørensen valg af værker fra hele museets samling, der har bragt nogle af Teddy Sørensens ting frem. Tidligere har han haft sin egen lille afdeling på Aros.

Teddy Sørensen kunne ikke sættes i bås. Selv sagde han, at han lignede Cobra-kunstnerne for meget.

»Min tanke er, at det skal være en kombineret biografi og kunstbog med mange illustrationer,« siger Max Bendixen, der forsøger at finde frem til så mange sælsomme historier og anekdoter som muligt om den farverige mand, der af nogle kaldes »den århusianske Jorn«.

Teddy Sørensen var medlem af Decembristerne, der udstiller i Den Fri Udstillingsbygning i København og har i øvrigt haft masser af udstillinger over hele landet. I 1994 var han en måned i Sevilla i Spanien i det århusianske projekt »Mit Europa«, hvor en række kunstnere var sendt på ophold i europæiske byer.

Bendixen uidsender bogen på forlaget Saxo. Han har tidligere skrevet bøger om politikeren Flemming Knudsen, malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann og kunstneren Ovartaci.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce