Annonce
Aarhus

Laveste tilskuertal nogensinde: 'Fame' blev en bundskraber på Vilhelmsborg

Forestillingen var god, men der var få publikummer til "Fame". Foto: Jens Thaysen
Hidtil laveste tilskuertal i Vilhelmsborg Festspils historie.

AARHUS: 29 år har der været festspil på Vilhelmsborg, og i år har publikumstallet nået bunden. Med under 6000 tilskuere blev den amerikanske musical "Fame" den absolutte bundskraber.

- Vi har ikke det helt præcise tal, men det ligger mellem 5500 og 6000 gæster, siger selskabets formand Lisbet Lautrup efter sidste forestilling i lørdags. Hun føjer dog straks til:

- Selv om vi får underskud, spiller vi igen næste år. Egenkapitalen dækker os ind, siger hun.

"Matador" i 2015 gav penge på kistebunden. Ikke alene kom der 14.700 gæster, men salget af mad og drikkevarer var usædvanligt højt, fordi der blev serveret danske retter i stil med handlingen i "Matador". Overskuddet blev 350.000 kroner.

Lisbet Lautrup konstaterer, at besøgstallet har været lavt ved festspillet de to år, Det Kongelige Teater har vist udendørs teater ved "Moesgaard Museum". Det var i året for kulturhovedstaden 2017, da "Røde Orm" trak 91.000 gæster, og i år, da "Kong Arthur" trak lige under 60.000.

I 2017 havde Vilhelmsborg kun 7100 til "9 to 5", som på det tidspunkt var det hidtil laveste tal. Og i år blev det altså under 6000. Sidste år blev "Grease" set af 9900.

Annonce

17 års publikum

Vilhelmsborg har haft festspil uafbrudt siden 1991. "Grease" i 2006 var en topscorer. "Fame" i år er lavest af alle.

De seneste 17 år har besøgstallene været sådan:
  • 2019: Fame: 5.700
  • 2018: Grease: 9.900
  • 2017: 9 to 5: 7.100
  • 2016: Hair: 9.000
  • 2015: Matador: 14.700
  • 2014: The Sound of Music: 12.000
  • 2013: Skatteøen: 12.580
  • 2012: All Shook Up: 12.560
  • 2011: My fair Lady: 13.500
  • 2010: Midt om natten: 18.500
  • 2009: Cabaret: 15.000
  • 2008: West Side Story: 17.000
  • 2007: Sommer i Tyrol: 18.000
  • 2006: Grease: 21.500
  • 2005: Farinelli: 16.000
  • 2004: Mød mig på Cassiopeia: 18.529
  • 2003: Grevinde Maritza: 15.500

Nej til hvert andet år

- Betyder det, at I så kun skal spille hvert andet år, når Det Kongelige Teater ikke er her?

- Nej, helt sikkert ikke. Dels ved vi ikke, om Aarhus Kommune og Det Kongelige Teater forlænger aftalen efter 2021, når sidste forestilling i aftalen spilles, og dels kan vores økonomi ikke tåle, at vi ligger over hvert andet år. Huslejer skal betales, og vi kan ikke holde på de frivillige, hvis det kun er hvert andet år, siger Lisbet Lautrup og føjer til, at bestyrelsen har drøftet muligheden.

- Det usikre vejr i år kan have spillet ind på besøget. Det regnede ved premieren, og derudover har det kun regnet to aftener. Men vi har ikke aflyst forestillinger. Det problematiske er, at vejret har været usikkert, og det er blevet en trend, at folk venter til sidste øjeblik med at beslutte, om de vil besøge os, siger Lisbet Lautrup. Hun siger, at festspillet har nogle knapper at skrue på, når det gælder økonomien.

Næste års forestilling er "Skammerens datter". Den er skrevet af Lene Kaaberbøl, der er vokset op i festspillets baghave i Malling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];