Annonce
Aarhus

Leder går i protest mod forhold for psykisk syge

Afdelingssygeplejerske Lene Laugesen har sagt sit job op. Hun vil ikke være med til at pleje de psykisk syge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, fordi behandlingen er blevet for ringe. Foto: Axel Schütt

Afdelingssygeplejerske Lene Laugesen giver op efter 20 års kamp for at forbedre forholdene på Psykiatrisk Hospital.

Nok er nok. Afdelingssygeplejerske ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, Lene Laugesen, har sagt sin stilling op i protest.

I 20 år har hun kæmpet for at hjælpe de psykisk syge. Hun stopper på grund af en sparerunde, der sætter hendes arbejdsplads og forholdende for patienterne adskillige år tilbage.

»Det er nødvendigt at skabe rammer, som kan hjælpe de indlagte tilbage til samfundet. De har krav på en mulighed for en bedre tilværelse. På grund af besparelsen forsvinder den,« siger 51-årige Lene Laugesen.

»Jeg vil ikke være med længere, når ledelsen ikke vil arbejde på at give patienterne den bedst mulige chance for et værdigt liv.«

Afdeling N skal spare 8,8 millioner kroner. Overskridelsen skyldes blandt andet omkostninger til ekstraordinært mange vikarer og udgifter til flere meget selvskadende patienter, der kræver intens overvågning.

Tilbuddene ryger
Alle de tilbud til de retspsykiatriske patienter og de øvrige, som har gjort afdeling N enestående, ryger nu på den konto. Det er misbrugsterapi, miljøterapi, læring om egen sygdom, højskoleundervisning og andre tilbud.

»Det bliver svært, når de retspsykiatriske patienter, hvor over 90 procent af dem er misbrugere af amfetamin, kokain og hash, skal sidde ubeskæftigede sammen med de andre indlagte. Det vil give utryghed, da flere af de retspsykiatriske patienter er dømt for voldsom personfarlig kriminalitet. Fremover bliver de bare parkeret på afdelingen,« siger Lene Laugesen.

»Og da de dømte er en dominerende gruppe, så vil de præge afsnittene. De vil tvinge de andre patienter til at hente stoffer, måske få dem til at tage dem og opkræve penge.«

At elske en udfordring
Lene Laugesen søgte specifikt til afdeling N3 for fire år siden for at arbejde med de otte retspsykiatriske patienter der, som var samlet og skærmet i et afsnit. Hun søgte stedet, fordi der her var et specialtilbud, som hjalp de syge med at få et liv udenfor hospitalet efterfølgende.

»Jeg elsker store udfordringer og er meget glad for at arbejde med de retslige patienter. Jeg syntes, det var spændende at være med til at udvikle tilbudene yderligere,« siger Lene Laugesen.

»Mange af dem har haft en kummerlige opvækst og har aldrig lært, hvordan man skal opføre sig. Oveni er de syge, kriminelle og stofmisbrugere,« siger Lene Laugesen.

Indlagt i mange år
»Hvis de skal kunne klare sig udenfor, så skal de hjælpes ekstraordinært. Det gjorde vi ved blandt andet at gøre det lidt hjemmeligt for dem og mindre hospitalsagtigt. De skal være indlagt i mange år. Jeg synes, de har krav på at have en tilværelse med behandling, der giver håb. Men den forsvinder nu.«

»Bliver forholdene for de retspsykiatriske patienter på afdeling N ikke bare de samme som i resten af regionen?«

»Jo, og det er virkelig en tilbagegang for vores patienter både de retspsykiatriske og de andre. Og det er en meget dårlig måde at behandle mennesker på,« siger Lene Laugesen.

»Det vil jeg ikke være med til.«

Deltag i debat længere nede på siden

Vidste du, at du kan læse sagen i hele sin udstrækning i E-avisen? Klik herunder og se mere.

Du kan se en demonstration af E-avisen her.

Deltag i debatten:
Hvad er dine erfaringer med Psykiatrisk Hospital?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Psykolog om efterladte børn: De vil føle sig fortabt

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce