Annonce
Kultur

Leg med ord levner plads til håb

Bjarke Juulsgaard Blach er forfatter og har skrevet sig ud af psykisk sygdom. Flemming Krogh
Bjarke Juulsgaard Blach udgiver samling af digte for at hjælpe sig selv og andre psykisk syge.

AARHUS: Bjarke Juulsgaard Blach kan lide at lege med ord. Nu har han brugt dem til at lave en digtsamling, som også er en slags medicin for ham selv. Og kan blive det for andre.

Den 24-årige århusianer, der er vokset op i Odder, er i gang med at uddanne sig til journalist, men psykisk sygdom har fået ham til at holde en pause fra uddannelsen, efter at han havde overstået første semester. Nu har han orlov.

Digtsamlingen "Jeg ville leve" udkommer 9. december på forlaget "Mellemgaard" og indeholder 47 digte af forskellig længde, et enkelt kun på tre linjer.

- Bogen handler om mit liv, siger han, der har svært ved at styre sine tanker, når sygdommen dukker op.

- Jeg har en drøm om at skrive. I den ideelle verden vil jeg gerne være journalist, men jeg ved ikke, om det holder i den realistiske verden. Jeg skal helst ikke arbejde under pres, så måske handler det om at finde noget inden for kommunikation, ikke et tidspresset job i medierne.

Annonce

Bogen

"Jeg ville leve". Digtsamling af Bjarke Juulsgaard Blach. Forlaget Mellemgaard. Udkommer 9. december.

Plads til håb

- I gymnasiet i Odder skrev jeg essays. De gav mest plads til at lege med ordene, siger han, der glæder sig til at få respons på "Jeg ville leve".

- Jeg har læst den flere gange selv og synes, den er interessant og ikke kedelig, siger han optimistisk.

Digtene har udfyldt et tomrum og holdt ham i gang under tiden væk fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- De giver plads til håb, og de har givet mig et bedre liv, end jeg havde forventet. Jeg håber, bogen vil appellere til pårørende til psykisk sårbare og til dem, der selv er ramt af psykisk sygdom. At de kan finde bekræftelse, forståelse og ikke mindst håb, siger han.

Syg for alvor blev han i 2014.

- Tre år frem levede jeg i et helvede på jord. Jeg skulle igennem tre indlæggelser af en varighed på samlet et halvt år, før jeg endelig brød fri af de stærke lænker og fik mit liv tilbage, siger Bjarke Juulsgaard Blach.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce