x
Annonce
Sport

Leganes-ejer bekræfter Barcelona-kontakt om Braithwaite

Albert Gea/Reuters

Leganes har modtaget en henvendelse fra Barcelona, som vil have fat i Martin Braithwaite, bekræfter ejer.

Den spanske fodboldklub Leganes bekræfter over for den spanske avis Marca, at FC Barcelona har kontaktet klubben angående Martin Braithwaite.

Annonce

Leganes-ejer Felipe Moreno modtog et opkald fra Barcelona mandag eftermiddag, fortæller han til avisen.

- Jeg forstår godt, at han vil skifte til Barcelona. Det ville jeg også selv gøre. Men der er intet at forhandle om

- De må betale klausulen, ellers bliver han i Leganes, siger Felipe Moreno til Marca.

Spanske og danske medier skriver, at Braithwaite har en frikøbsklausul på 18 millioner euro, hvilket svarer til 134 millioner danske kroner.

I Leganes frygter ejeren, at Braithwaites klausul bliver indfriet af Barcelona.

Det skyldes, at bundklubben i januar mistede angriberen Youssef En-Nesyri, som blev solgt, da Sevilla indfriede spillerens frikøbsklausul.

Leganes har ikke mulighed for at hente en erstatning for Braithwaite, hvis Barcelona køber danskeren.

Barcelona kan udnytte en særregel i spansk fodbold, som tillader klubber at hente en erstatning, hvis en spiller bliver skadet i mere end fem måneder.

Det skete for Barcelona, som fik Ousmane Dembélé skadet i starten af februar og derefter fik grønt lys til at hente en ny spiller, selv om transfervinduet lukkede i udgangen af januar.

- Sandheden er, at vi er meget bekymrede. Efter det, der skete med En-Nesyri, så bliver det mere og mere kompliceret at holde på Braithwaite, for hver dag der går.

- I disse timer finder vi ud af, om det sker eller ej, siger Felipe Moreno til Marca.

Braithwaite er topscorer for Leganes i den bedste spanske række med seks mål.

/ritzau/

Marcas artikel om Barcelonas kontakt til Leganes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce