Annonce
Fødselsdage

Legendarisk møbelarkitekt runder 90 år - og tegner stadig

Jørgen Bækmark fylder 90 år, men arbejder stadig med møbeldesign. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

90 Møbelarkitekt Jørgen Bækmark, Hammel, fylder lørdag 9. november 90 år.

Jørgen Bækmark er opvokset i Ebeltoft, hvor han også blev udlært møbelsnedker. Efter endt soldatertid i Livgarden fortsatte han på kunsthåndværkerskolen, der dengang holdt til på Kunstindustrimuseet - idag Danmarks Designskole - i København. Skolens design var dengang præget af Kaare Klints krav om æstetik og analyser over møblets funktion. Et krav, som man kan følge i Jørgen Bækmarks design af tidløse danske møbler.

I 1958 blev han tegnestueleder for FDB Møbler. Møblerne blev produceret på FDB's egen møbelfabrik i Tarm. I 1961 deltog han i verdensudstillingen i Torino med netop "Tidløse Danske Møbler".

Jørgen Bækmark har tegnet en række stærke og funktionelle stole og borde velegnede til institutioner. De er stadig i brug, f.eks. på Birkerød Rådhus, Nationalmuseet og Aarhus Universitet. Flere møbler er blevet præmieret på Københavns Snedkerlavs udstillinger henover årene.

I 1968 valgte Jørgen Bækmark at stoppe hos FDB. Da var han den møbelarkitekt, som havde været tilknyttet FDB i længst tid. Han etablerede sin egen tegnestue, i dag i Hammel, hvor han stadig er aktiv. Derudover har han for Verdensbanken været på Java, Burma og i Pagua, New Guinea, for at deltage i opbygningen af et undervisningskompendium for produktion af møbler.

I 2011 genoptog virksomheden Hay produktionen af flere Bækmark-møbler, bl.a. af stolen J104 og bordene C44 i tre størrelser. I 2013 fulgte Coop efter med stolene J80, J81, J82 og J83. Der er stadig nye stole på tegnebordet i Hammel, så noget otium er der ikke tale om.

Jørgen Bækmarks store lyst er at cykle ud i naturen og overnatte under primitive former, sidst i 2014 Island rundt.

Annonce
Jørgen Bækmark blandt nogle af sine klassiske FDB-møbler. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce